Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Conny Bruun
    Foto: Conny Bruun
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup
  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai

Atlas

: Uplettet Mariehøne overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Kropslængde 3,5-5 mm. Det er en lille gul til brungul mariehøne med brune ben. Arten har på pronotum, altså forbrystet, 4 mørke længdestriber, der tilsammen danner et M. På dækvingerne har den en lys siderand. På dækvingerne kan der forekomme en smule mønster i form af en mørk linje mellem dækvingerne, samt enkelte små pletter eller skjolder hist og her. Som andre mariehøns er den uplettede mariehøne let at kende på den hvælvede krop og den flade underside, samt dens lille hoved der er trukket godt ind i pronotum. Antennerne er spinkle og ikke længere end pronotums største bredde. Antennerne er 11 leddelte med en 3 leddet kølle. Lårene har på indersiden en længdefure, hvor skinnebenene kan trækkes op, på skinnebenenes yderside er der også en fure til optrækning af fodroden.
Uplettet Mariehøne
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørn Lausen

Variation

: Mængden af pletter og skjolder på dækvingerne kan variere en del - deriblandt også farven, der kan variere fra gul over i en mere orangerød farve.

Forveksling

: Arten kan ikke forveksles med andre arter.

Udbredelse

: Uplettet mariehøne er almindelig i hele Danmark og resten af Norden, samt i Centraleuropa og hele Storbritannien.
Uplettet Mariehøne - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten kan træffes fra april til oktober i nåleskove

Tidsmæssig fordeling

af Uplettet Mariehøne baseret på Naturbasens observationer:
Uplettet Mariehøne - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Uplettet Mariehøne - månedlig fordeling

Biologi

: Den uplettede mariehøne er rovdyr både i det juvenile- og voksenstadiet, hvor den primært lever af Adelges spp på nåletræer. Adelges spp. er en række forskellige bladlusarter. Den spiser dog også Elatobium abietinum på forskellige Picea arter og Cinara pinicornis på lærk. Grundet den uplettede mariehønes fødeemne anses den da også for at være et nyttedyr. Den uplettede mariehøne har som andre mariehøns en holometabol udvikling, altså en fuldstændig udvikling. Startende med at der lægges æg, som udvikler sig til larver, der senere forpupper sig, hvori der sker en fuldstændig forvandling fra larve til bille.

Æggene lægges i klynger i nærheden af deres byttedyr, altså bladlus. Den uplettede mariehøne lægger mellem et og fem gule æg i en klynge, hvor store hunner i gennemsnit lægger flere æg end små hunner. Dette skyldes blandt andet, at mængden af ovarioler stiger med kropsstørrelsen. Et insekts ovarier (æggestokke) er opbygget af ovarioler, som indeholder æggekamre, hvilket er der æggene dannes og udvikles. Æggeklyngens størrelse hænger også sammen med substratet, hvor æggene lægges, nemlig nåletræernes nåle. Under regnvejr er store æggeklynger mere tilbøjelige til at ryge af nålene end få/enlige æg, hvilket derfor gør det til en fordel ikke at lægge alt for mange æg sammen i en klynge. Under æglægningen påføres der et ildelugtende stof (alkaner), som virker afskrækkende på prædatorer.

Den optimale temperatur for den uplettede mariehøne set i forhold til udvikling og fødesøgning, ligger på en temperatur over 15 grader celsius.

Hos de fleste mariehønsarter er hannen mindre end hunnen. Dette er også tilfældet hos den uplettede mariehøne. På trods af størrelsesforskellen er der ikke nogen signifikant forskel i deres indtag af bladlus, men den generelle trend er, at hunner spiser mere end hanner.

Den uplettede mariehøne bruger muligvis sin farve som kamuflage imod fugle. Arten har også den egenskab, at kunne refleksbløde.

Levested

: Arten er specialist på nåletræer. Den uplettede mariehøne er særlig glad for lærketræer, Larix, men findes også på andre nåletræer. Den kan findes på nåletræer i hele landet og findes også på de fleste større øer. Den uplettede mariehøne går i diapause om vinteren, som er et stadie hvor alt aktivitet standses og den metaboliske aktivitet nedsættes. Den overvintrer i det voksne stadie i barkfurene på nåletræer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hjemmesider:

www.tumblr.com...uplettet-marieh%C3%B8ne

www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

www.naturespot.org.uk...larch-ladybird

www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

www.eakringbirds.com...ladybirdlarchlarvalstage

www.gbif.org/species/1043472

Bøger:

Biller af Ken Preston- Mafham

Leddyrenes biologi af Søren Toft.

Nøgle:

Insektbestemmelse 2012, nøgle til billefamilier baseret på Danmarks fauna, bd. 63

Artikler:

Gillette, A., & Parry, B. W. H. (1992). A comparison of Aphidecta obliterata ( L .) ( Col ., Coccinellidae ) populations feeding on Elatobiurn abietinum ( Walker ) and on, 114, 280288.

Timms, J. E. L., & Leather, S. R. (2007). Ladybird egg cluster size: relationships between species, oviposition substrate and cannibalism. Bulletin of Entomological Research, 97(6), 613618. doi.org...S0007485307005354

Timms, J. E. L., & Leather, S. R. (2008). How do the consumption and development rates of the conifer specialist Aphidecta obliterata respond to temperature, and is it better adapted to limited prey than a generalist? Annals of Applied Biology, 153(1), 6371. doi.org...j.1744-7348.2008.00238.x

Timms, J. E., Oliver, T. H., Straw, N. a., & Leather, S. R. (2008). The effects of host plant on the coccinellid functional response: Is the conifer specialist Aphidecta obliterata (L.) (Coleoptera: Coccinellidae) better adapted to spruce than the generalist Adalia bipunctata (L.) (Coleoptera: Coccinellidae)? Biological Control, 47(3), 273281. doi.org...j.biocontrol.2008.08.009

De senest indberettede arter i Naturbasen: