:En lille særdeles slank fisk på max. 20 cm kropslængde. Farven virker sølvskinnende, selv om fisken har blå ryg og blanke sider og bug. i rigtig godt lys, f. eks. når man bruger blitz til at fotografere fiskene, kan man se, at de har en lys reflekterende stribe langs kropsiden. Hele kroppen er skælklædt og skællene fortsætter ud på basis af halefinnen. Rygfinnener lang og lav og dækker det meste af ryggen. Gatfinnen er også lav og dækker ca. en trediedel af bugsiden. Fisken træffes altid i stimer, når den svømmer. Kæberne kan skydes frem.
:Kan forveksles særdeles let med havtobis, men denne færdes almindeligvis længere til havs, der hvor dybden er større end 10 m, mens kysttobisen kan komme ind på det helt lave vand. Havtobisens skælbeklædning fortsætter ikke ud på basis af halefinnen.
Udbredelse
:Kysttobis er udbredt langs Vesteuropas kyster fra Portugal og hele vejen op til Island og Kolahalvøen. I Østersøen går den langt ind i den Botniske Bugt.
Hvornår ses den?
:Arten ses bedst under flaske- eller snorkeldykning fra vore sandstrande. Om vinteren ligger de i sandet på dybere vand i en slags dvalelignende tilstand.
Tidsmæssig fordeling
af Kysttobis baseret på Naturbasens observationer:
:Fiskene er tilknyttet sandbunden, og kan hurtigt grave sig ned i det. De ligger helt nedgravet, men de er klar over, hvad der foregår i vandet over dem, da man særdeles ofte kan se tobiser springe op af sandet og flygte for en, når man kommer svømmende med dykkerudstyr lavt hen over en sandbund.
Når fiskene svømmer i frit vand, svømmer de altid i tætte stimer. Fiskene er planktonædere og de kommer op af sandet og danner stimer for at fouragere. Fiskene er dagaktive og svømmer op i vandet for at finde føden.
Gydningen foregår på forsskellige tidspunkter i udbredelsesområdet, I Nordsøen sker gydningen midt om vinteren. Æggene klækkes efter ca. 10 døgn, hvis de ligger optimalt, men er de dækket af sand kan klækningen forsinkes væsentligt.
Levested
:I praksis træffes kysttobis altid enten i eller over sandbund. De er ikke bange for at svømme på det helt lave vand ned 40-50 cm dybde. Over stenrev observerer man dem så godt som aldrig, men de kan sagtens være i eller over sandet tæt på et stenrev, De kan også træffes svømmende i havnebassinerne i lystbådehavnene.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
