:Planten bliver indtil meterhøj og ligner i de overjordiske dele meget Eng- og Småkronet Gedeskæg, som den står nær. Dog har den store violette kurve, og mere blågrønne, lidt mere kødfulde blade. Stængelstykket under kurven er endnu mere opsvulmet end hos Gedeskæg.
:Når den ikke er i blomst, kan Havrerod næppe kendes sikkert i felten fra underarterne af Gedeskæg.
Hybrider med Enggedeskæg dannes ofte når arterne mødes (hvilket ikke sker så tit nu om dage). Hybriderne har enten ensfarvet röde kurve, eller så er de ydre kroner røde og de indre gule.
Udbredelse
:Havrerod er ikke oprindelig i den danske natur; men man kan stadig være heldig at møde den som levn fra tidligere dyrkning, hvor den så lokalt har kunnet frøformere sig. Den er efterhånden meget sjælden og med få tilbageværende forekomster, de fleste på Bornholm. Det er usikkert, om den stadig dyrkes og forvildes fra dyrkning.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Havrerod baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Havrerod er 2-årig, den blomsterne stængel fremkommer 2. år. - Blomsterne bestøves af insekter og frøene, der har svæveanordninger, fnok, af helt samme type som Gedeskægs, altså fjerformede, og spredes med vinden.
Etymologi:
Porrifolius betyder "med porrebladslignende blade".
"Havre" er et gammelt nordisk navn af samme oprindelse som kornsorten havres navn, det menes at betyde "bukkekorn", og er nedsættende ment: føde for gedebukke. En forklaring som bliver nævnt mange steder er en (måske tilsyneladende ikke slående) lighed mellem gedens (bukkens) skæg og den lodne fnok (og stakkien hos kornsorten havre). Havrerod kunne også hentyde til rodens spiselighed og milde smag.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
