Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Karin Olesen
    Foto: Karin Olesen
  • Fotograf: Jan van Dijk
    Foto: Jan van Dijk
  • Fotograf: Jan van Dijk
    Foto: Jan van Dijk

Atlas

: Almindelig Berberis overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Almindelig Berberis bliver en indtil et par meter høj busk, hvis grene bærer 3-delte torne.

I hjørnerne mellem torne og gren sidder tætbladede dværgskud.

Bladene er indtil 7 cm. lange, ret bløde, omvendt-ægformede (bredest over midten) og skarpt takkede.

Blomsterne er gule og har en ret stærk spermatisk lugt. De sidder i mangeblomstrede klaser, der udgår fra vinklen mellem torne og skud. Bærrene er aflange, ca. 1 cm., røde og stærkt sure.

Almindelig Berberis
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karin Olesen

Forveksling

: De 3-delte torne er et godt vejledende kendetegn for slægten.

En række andre arter fra slægten dyrkes. Men de har meget mindre og i de fleste tilfælde utakkede blade.

Hæk-Berberis, der er meget almindeligt dyrket, har kun 3-3,5 cm. lange, utakkede blade og kun 2-5-blomstrede klaser.

Udbredelse

: Den er sjælden som forvildet eller relikt fra dyrkning i Danmark. Men enkelte steder, hvor den vokser langt fra dyrkede arealer, har den fået lov til at være i fred. Bl.a. er der ret meget af den i Klinteskoven på Møn.

Den er naturaliseret og ret almindelig i store dele af det sydlige Sverige linnaeus.nrm.se...berbvuln.jpg og meget af Vesteuropa linnaeus.nrm.se...berbvulv.jpg .

Almindelig Berberis - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer maj-juni og har løvspring omkring 1. maj.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Berberis baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Berberis - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Berberis - månedlig fordeling

Biologi

: En løvfældende busk hvis blomster bestøves af insekter. Frugterne spredes overvejende endozoisk ved at fugle og pattedyr spiser bærrene.

Almindelig Berberis stammer fra vest- og centralasiatiske bjergegne. Den blev dyrket i Danmark fra 1700-tallet som prydbusk, frugtbusk, læge- og farveplante. Bærrene er meget rige på C-vitamin og blev brugt til frugtsaft og syltetøj. Den indre, gule del af barken indeholder ligesom vedet det gule berberin, der brugtes som farvestof, og også har forskellige medicinske virkninger.

I landbruget havde den udstrakt anvendelse som hegnsplante.

Omkring 1800 blev sortrust(Puccinia graminis) et alvorligt problem for kornavlen. På et senere tidspunkt fandt man ud af at sortrust gennemløber et af sine udviklingstadier på Almindelig Berberis, hvor den i maj-juni danne gule pletter på bladene, der rummer svampens sporedannende stadium. Herfra spredes sporer til korn og andre græsser.

Bønderne var allerede fra ca. 1800 klar over, at der var en sammenhæng mellem Almindelig Berberis og sortrust, men den videnskabelige verden var lang tid om at erkende denne sammenhæng.

Ved lov af 23. marts 1903, som stadig gælder, blev det påbudt, at Almindelig Berberis skulle udryddes alle andre steder end i København og på Frederiksberg.

Siden da er Almindelig Berberis blevet effektivt udryddet og er nu sjælden i Danmark.

Det er kun Almindelig Berberis, der er vært for kornrust. Den nu meget almindeligt dyrkede Hæg-Berberis har ikke denne egenskab.

Etymologi: Berberis antages at komme fra arabisk. Vulgaris er latin for almindelig.

Levested

: Skovbryn, overdrev og krat.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9). Beskrivelsen af Svalerods biologi bygger i høj grad på Danmarks Vilde Planter.

Den Virtuella Floran: linnaeus.nrm.se/flora/

De senest indberettede arter i Naturbasen: