:Overfladisk ligner den meget de andre "blege" Xysticus arter, men X. cristatus, X. kochi og i det hele taget de fleste hjemmehørende Xysticus- arter, har som regel et tydeligt eller lettere udtværet "grantræ" aftegnet på bagkroppen.
Ulmi har derimod et tykt "T-formet" motiv som stopper ca. halvvejs på bagkroppen, dette er efterfulgt af 1 eller 2 tværgående streger bagtil med som regel nogle mindre streger imellem. Det gælder både han og hun, men det er klart nemmest at antyde på hunnen.
Ulmis bagkrop er også generelt mere trekantet (smal fortil, bred bagtil), det er også tydeligst hos hunnen. Til sidst kan trekanten i det lyse midterbånd på forkroppen nævnes som værende væsentlig mere langstrakt end de andre Xysticus-arter (dette kan dog også være lidt svært at tyde nogen gange).
Som alle Xysticus-arter er hannen meget mørk og langbenet, med en smal bagkrop. Hunnen er bleg og robust, med en tyk bagkrop og kortere ben.
:Farvespektret for de to køn er umiddelbart ikke så variabel. Bagkrops-markeringerne varierer lidt, blandt andet i tykkelsen af det tykke "T" og antallet af tværgående streger bagtil, hos nogle hanner kan mønstrene være svære at tyde. I sjældne tilfælde kan hunnernes forkrop og ben nærmest være lige så mørk som hannernes.
Forveksling
:Xysticus ulmi er nok en af de eneste Xysticus-arter, som man med god samvittighed ikke behøver at genitalie-tjekke (der kan dog findes tvetydige eksemplarer hvor det stadig er en god ide). Er man ny til slægten kan det stadig være en god ide at spørge til råds, da det kræver erfaring at kunne anskue visse af kendetegnene.
Udbredelse
:Arten er meget almindelig i det meste af landet. Kvadranter den ikke er fundet i skyldes formentlig den relativt lave opmærksomhed visse edderkopper får.
Hvornår ses den?
:De voksne ses særligt i Maj og Juni.
Den fuldvoksne huns kropsstørrelse er mellem 5-8 mm; og hannen omkring 4 mm.
Tidsmæssig fordeling
af Xysticus ulmi baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Tilføj tekst her...
Levested
:Den er som regel knyttet til lidt fugtigere områder. Steder med vand, i udkanten af løvskove etc.
Af samme grund kaldes arten på engelsk i visse kredse "Swamp Crab Spider".
Trusler
:Arten er ikke truet i Danmark, og den er forholdsvis fleksibelt i sit habitat-valg, så længe det ikke er for tørt.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
