Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Andreas Boe
    Foto: Andreas Boe

Atlas

: Stor Klobille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Sort, næsten cylindrisk bille på ca. 2,8-3,2 mm med en næsten helt glat overside, men fin og tæt behåring på undersiden. Fødderne inddeles i 5 led, og har kraftige dobbeltklør for enden. Både de 5 fodled og de 11. leddede antenner er rødbrune. Stor klobille har ganske kraftige men mere spredte nedsænkede punkter og punktrækker på dækvingerne end det ses hos de andre klobille-arter. Larverne er brunligt gule og næsten helt cylindriske. Det 9. bagkropsled smaller til mod spidsen og er kortere end hos de øvrige arter. Larverne er også hårdhudede og mangler generelt hår. Slutteligt lever stor klobille selvfølgelig op til sit navn sammenlignet med de andre arter i familien: larverne er ca. 6mm mens de øvrige arter typisk kun er omkring 3mm. Dette er lidt mindre tydeligt hos de voksne, hvor stor klobille er ca. 3mm mens de øvrige arter er mellem 1-2.5mm.
Stor Klobille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henrik Stenholt

Variation

: Der er ingen større variation mellem individerne.

Forveksling

: Der er fundet 6 klobille arter i Danmark, hvoraf den nærmeste forvekslingsmulighed: Limnius intermedius, betragtes som uddød i Danmark, da den ikke er fundet siden 1903. Alene størrelsen på stor klobille burde eliminere de øvrige forvekslingsmulighederne. Ellers skal man i gang med en lup, og kigge på punktrækkerne på dækvingerne, som er mere spredte end hos de øvrige arter.

Udbredelse

: Arten er udbredt i hele Europa, og bestanden betragtes som stabil i de fleste lande. I Danmark kan den også findes i hele landet.
Stor Klobille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Både voksne og larver af stor klobille kan findes året rundt. De mindste larvestadier findes dog lettest i efterårsmånederne og de voksne biller i forsommeren.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Klobille baseret på Naturbasens observationer:
Stor Klobille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Klobille - månedlig fordeling

Biologi

: Klobiller er undervandsbiller, og findes i ferskvand både som larve og som voksen. Klobillerne har fået deres navn på grund af de stærke dobbeltklør på deres fødder, som bruges til at forankre dem til underlaget i det stærkt strømmende vand. På deres underside findes en masse fine små hår, der fungerer som en fysisk gælle (plastron) idet, et tyndt luftlag kan fanges i de fine hår. Når billen trækker vejret, falder koncentrationen af ilt i luftlaget, så frisk ilt fra det omgivende vand diffunderer ind i luftlaget. Ved iltforbrug falder trykket i luftlaget også. Normalt ville luftlaget skrumpe ind når trykket falder, men netop klobillers særlige behåring gør at luftlaget forbliver ved sin maksimale størrelse. Klobillen er altså ikke nødt til at svømme op efter frisk luft, som så mange andre vandbiller er. Af samme grund findes de oftest i rene søer eller vandløb med middel til høj gennemstrømning, hvor der er høje iltkoncentrationer i vandet. Klobiller er derfor en god indikator på et højt iltindhold og et rent vandmiljø.

Stor klobille har fuldstændig forvandling (holometabol udvikling), altså har den flere larvestadier, der er forskellige fra den voksne form. Larverne forpuppes på land i nærheden af vand, og de voksne biller vender tilbage til livet under vandet. Den præcise livscyklus er endnu ukendt. Man ved, at der findes 7 larvestadier for stor klobille. Det menes at æggene lægges i marts-juli. Afhængig af væksten og klækningstidspunktet, overvintrer larverne i forskellige larvestadier, men oftest 2-3. De første larvestadier (1-4) menes at grave sig dybt ned i det grove sediment langs vandkanten, mens de større larvestadier (5-7) kan findes frit mellem sten eller i de øvre 5 cm af bundlaget. Når foråret vender tilbage, indsætter larverne en slutspurt. Her kommer de igennem deres sidste larvestadier og kravler op på bredden for at forpuppe sig til voksne individer i løbet af sommeren. Efter deres endelige forvandling til voksne biller, kan stor klobille flyve ud og finde et nyt levested med de vender ofte bare direkte tilbage til vandet, som larverne kom fra. Det menes at de voksne så skal bruge yderligere et år, inden de er klar til at lægge æg. Der er altså tale om en 2-årig livscyklus hos stor klobille. Voksne individer kan også overvintre og det er således muligt at finde stor klobille året rundt.

Både larver og voksne lever af at spise alger og dødt organisk materiale under nedbrydelse (detritus). Stor klobille lader til at foretrække masser af alger som voksen, mens larverne primært spiser detritus. Larverne, der har udskydelige gæller, gemmer sig ofte i lidt grovere sand sammenlignet med andre arter af klobiller.

Levested

: Stor klobille findes i vandløb og søer med rimelig gennemstrømning og dermed godt iltet vand. Den kan ofte findes på undersiden af sten og grene eller nedgravet i bundlaget.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
F. Dietrich og J. A. Waringer (1999) Distribution Patterns and Habitat Characterization of Elmidae and Hydraenidae (Insecta: Coleoptera) in the Weidlingbach near Vienna, Austria. Interat. Rev. Hydrobiol. No. 84 pp.1-15.

J. M. Elliott (2008) The ecology of Riffle Beetles (Coleoptera: Elmidae), Freshwater Reviews Vol. 1 No. 2, pp. 189-203.

M. Veerasingham og M. Crane (1992) Impact of farm waste on freshwater invertebrate abundance and the feeding rate of Gammarus pulex L. Chemosphere, Vol. 25, No.6, pp 869-874.

V. Hansen (1938) Biller, Danmarks Fauna 44. G. E. C. Gads Forlag København.

De senest indberettede arter i Naturbasen: