Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Henrik Stenholt
    Foto: Henrik Stenholt
  • Fotograf: Henrik Stenholt
    Foto: Henrik Stenholt
  • Fotograf: Henrik Stenholt
    Foto: Henrik Stenholt

Kendetegn

: Svampen har sej, læderagtig konsistens.

Det sporedannende lag er glat og tiltrykt overfladen, men med udragende, uregelmæssige, ofte mere eller mindre sammenvoksede hatte foroven. Lagets farve varierer i forskellige nuancer i læderbrunt og gråbrunt, men er ofte næsten hvidt ud mod randen.

De udragende hattes overside er fint tiltrykt håret og farven varierer fra gråbrun til orangebrun.

Det sporedannende lag bliver blodrødt ved såring, f.eks. hvis man gnider på det eller kradser i det med en negl.

Arten vokser altid på nåletræ,

Blødende Lædersvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Variation

: Indtørrede eksemplarer anløber ikke nødvendigvis blodrødt ved såring. Det hjælper ofte, hvis man fugter svampen.

Forveksling

: Rynket og Tynd Lædersvamp har sporedannende lag med rødbrune og læderbrune farver, der anløber mere eller mindre tydeligt ved såring. Men de vokser på løvtræ.

Purpur-Lædersvamp har violette til purpur farver på det sporedannende lag, men vokser på løvtræ.

Udbredelse

: Den er almindelig på egnet substrat i hele landet.
Blødende Lædersvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Man man finde arten året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Blødende Lædersvamp baseret på Naturbasens observationer:
Blødende Lædersvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Blødende Lædersvamp - månedlig fordeling

Biologi

: Arten har en interessant biologi idet den har en form for symbiose (eller mutualisme, som er "samliv til gensidig fordel") med med en eller flere træhvepse af slægten Sirex.

Hvepsenes hunner har ved basis af læggebrodden et par flige, hvor de medbringer svampehyfer og eller ukønnede sporer af Blødende Lædersvamp. Når æggene lægges i vedet bliver de påklistret en lille pakke materiale fra svampen. Når larverne klægges er - om at går vel set fra træhvepsens side - det omgivende ved inficeret med svampen. Træhvepsens larver, som borer gange i vedet, lever ikke af vedets cellulose, men af svampens mycelium. Svampens fordel består i, at træhvepsene udgør en meget effektiv spredningsvektor.

Det er et symbioseforhold, som meget minder om elmebarkbillens spredning af sæksvampen Ophiostoma ulmi, der forårsager elmesyge.

Blødende Lædersvamp er også vært for Fyrre-Bævresvamp, men dog langt almindeligere end denne. www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Levested

: På nåletræ. En af de første barksvampe der indvandrer på dødt og døende nåletræ.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4 Danske Storsvampe (basidiesvampe). Redaktion: Jens H. Petersen Jan Vesterholt. Mange forfattere. Gyldendal 1990. ISBN: 87-01-09932-9.

Svamppar - En fälthandbog. Interpublishing - Stockholm. Ryman & HolmåsenISBN: 91-86448-14-5.

Jens H. Petersen: Svamperiget. Det naturvidenskabelige Fakultet - Aarhus Universitet 1995. ISBN 87-7288-659-5, side 112 ff. om sympbiose/mutualisme mellem insekter og svampe.

De senest indberettede arter i Naturbasen: