:Frugtlegemet er klinet fladt op ad værten. Det er uden hat og kommer først til syne som en lille cirkulær plamage (sammen med en eller flere artsfæller). Senere vokser denne plamage sammen med andre, og som ældre eksemplarer bliver de rimeligt store og vidt udbredte. Overfladen er glat til stedvis glat med stedvise pletter af uregelmæssige knopagtige gevækster. Farven er i orange nuancer eller ægte laksefarvet og har ofte hvid kant, som kan være både smal og bred. Konsistensen er sej og en anelse voksagtig.
:Farven varierer fra en kraftig men afdæmpet orange over de lysere nuancer af orange til det brunorange, ægte laksefarvet til nogle næsten rødbrunlige nuancer. Der er ofte flere nuancer af grundfarven i samme plamage.
Forveksling
:Ud over at den kan have en farvefordeling der minder om Purpurbrun foldporesvamp er Laksefarvet voksskind meget anderledes end andre svampe og dermed let at kende.
Udbredelse
:Arten findes i hele landet.
Hvornår ses den?
:Laksefarvet voksskind kan findes hele året.
Tidsmæssig fordeling
af Laksefarvet Voksskind baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Laksefarvet voksskind snylter på træ.
Levested
:Arten findes på løvtræ såvel som nåletræ, og både på levende og dødt træ.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
