:Længde: 6-7 mm. Oversiden er blank med mørkeblåt metalskær, følehorn og ben sorte. Pronotum meget smallere end dækvingerne, og bredest bag midten. Pronotums punktur er fin og tæt, dækvingernes punktur er uregelmæssig og lidt kraftigere. Dækvingerne er bredest langt bag midten.
:Arten er karakteristisk og bør ikke kunne forveksles med andre arter. Dog ses det ind i mellem at folk forveksler arter af slægten Altica med Ellebladbillen, men de har en anderledes kropsbygning og adskilles let ved at have en dyb tværfure bagtil på pronotum, kraftige baglår mm. Altica-arterne er desuden tydeligt mindre og måler ca. 3-4 mm.
Blågrøn ellebladbille (Plagiosterna aenea) findes også på rød-el og grå-el, og kan i sjældne tilfælde være blå, men den adskilles let ved tydeligt kortere følehorn med lys eller i hvert fald delvis lys følehornsrod, lysere fødder, kraftige skulderbuler mm.
Udbredelse
:Udbredt og meget almindelig. Er dog ikke fundet i Nordjylland, på Lolland-Falster og Bornholm.
Hvornår ses den?
:April-september, mest talrig i maj.
Tidsmæssig fordeling
af Ellebladbille baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Lever på rød-el og grå-el (sjældnere hassel, birk og avnbøg), hvor den både som larve og voksen spiser bladene. De voksne dyr kommer frem i april og yngler maj-juni. Larverne forpupper sig i jorden og den nye generation kommer frem omkring august. Den overvintrer som voksen.
Levested
:Enge, moser, sø- og åbredder og andre lokaliteter hvor værtsplanterne forekommer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
