:Længde 17-23 mm. Imago er blank sort, både på over- og undersiden. Dækvingerne er længdestribede med otte tydelige striber på hver. Den har et opadrettet horn i panden, som er forholdsvis langt og spidst hos hannen, mere kort og afstudset hos hunnen. Forbrystet er brat nedfaldende fortil.
:Størrelsen og hornets udvikling varierer en del som ovenfor nævnt.
Forveksling
:Den kan overfladisk minde om Trehornet skarnbasse (Typhaeus typhoeus), hvor hannen dog har tre fremadrettede horn, og hunnen har fremtrukne forhjørner på forbrystet. Den har endvidere rødlig behåring, og ikke nær så lange børster, som vore skarnbasser.
Udbredelse
:Månetorbist har historisk været kendt fra 15-20 lokaliteter i det sydøstlige Danmark, men gik stærkt stærkt tilbage i 1900-tallet. Efter at været fundet på Røsnæs og Samsø i 1982, blev arten flere gange eftersøgt forgæves. Månetorbist blev herefter anset for forsvundet i Danmark de næste 27 år, indtil Morten D.D. Hansen og Lars S. Madsen genfandt den på Samsø i maj 2009: www.naturbasen.dk...maanetorbist. Bestanden på Samsø var herefter den eneste kendte i 13 år, indtil Rasmus Momme i 2022 fandt en hidtil ukendt bestand på Nekselø: www.naturbasen.dk/observation... I vore nabolande er Månetorbist generelt truet eller forsvundet. I Sverige har den stadig bestande i det østlige Skåne, i Blekinge samt på Øland. Længere sydpå i Europa er arten ganske almindelig.
Hvornår ses den?
:Den er især fremme i foråret og sent på sommeren.
Tidsmæssig fordeling
af Månetorbist baseret på Naturbasens observationer:
:Den har avanceret yngelpleje, idet larverne lever af en gødningssubstans, som af forældredyrene er bragt ned i en hule under jorden. Her former de gødningen til 7-8 boller, hvorefter der lægges et æg inden i hver bolle. Larven udvikles derinde. Den har således en meget lav formeringsrate.
Levested
:Den lever på varmepræget, tørt og sandblandet terræn, i reglen af overdrevsagtig karakter, hvor den ernærer sig af gødning fra kvæg, får og heste.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
