Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Britta Hvalsø Olsen
    Foto: Britta Hvalsø Olsen
  • Fotograf: Britta Hvalsø Olsen
    Foto: Britta Hvalsø Olsen
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen

Atlas

: Kambregne overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Tueformet, vintergrøn og indtil 60 cm. høj.

Med bladdimorfi:

Både de sterile og fertile blade er enkelt fjersnitdelte.

De ydre og sterile blade i tuen er skinnende mørkegrønne, kamformede med 3-6 mm brede flige og skråt opadrettede til næsten vandret udstående hen langs jorden.

De fertile blade sidder i midten af tuen og er oprette og langstilkede og med meget smalle flige, der sidder i nogen indbyrdes afstand, så de bliver fiskebensformede. De fertile blade visner, når sporerne er spredt. Der er i reglen ret få fertile blade.

De sterile blade er vintergrønne, de fertile er ikke.

Kambregne
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ida Ludvigsen

Variation

: Ikke sjældent udvikles de fertile blade ikke eller kun meget fåtalligt i en bestand.

Forveksling

: Med de fertile, fiskebensformede blade til stede kan Kambregne ikke forveksles med andre danske planter.

Hvis kun de sterile kamformede blade er til stede, kan den meget overfladisk forveksles med Almindelig Engelsød, der også gror på næringsfattig bund, men Engelsød er ikke tueformet og har krybende jordstængel med enkeltvise blade fra jordstænglen.

Udbredelse

: Den forekommer hist og her på Bornholm og i det jyske Søhøjland. Den er temmelig sjælden i det øvrige Jylland og i Nordsjælland, ellers meget sjælden.
Kambregne - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den danner sporer i august-september. De sterile blade er vintergrønne og kan erkendes året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Kambregne baseret på Naturbasens observationer:
Kambregne - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kambregne - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig staude.

Formeringen følger den sædvanlige bregnebiologi med generationsskifte mellem bregneplanten (2N), der danner sporer (N kromosomer), som spirer til en forkim med æg- og sædgemmer, hvorfra en ny bregneplante (2N) vokser op efter befrugtning af en ægcelle.

Levested

: Fugtig, kalkfattig mager bund i skove og på heder. Den står ofte på skråninger, hvor der evt. er lidt vældaktivitet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: