Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Leif Knudsen
    Foto: Leif Knudsen

Atlas

: Sildig Gyldenris overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten kan blive 2 meter høj, når den står godt, og er hovedsagelig glat.

Stænglen er ugrenet forneden, men men har ret lange udstående sidegrene foroven; den er ofte blådugget.

Stængel og grene er glatte eller sparsomt spredthåret af korte hår foroven, bladundersiderne glatte, ofte duggede, men med lidt hårede strenge.

Bladene er smalt lancetformet og takkede, foroven dog ofte næsten helrandede. De er glatte, bortset fra lidt hår på strengene på bladundersiden.

Kurvene er små. og randkronerne er længere end kurvbladene.

Sildig Gyldenris
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Eva Scheel

Variation

: Hybrider med Kanadisk Gyldenris forekommer. De er intermediære og sandsynligvis sterile.

Forveksling

: Den forveksles let med Kanadisk Gyldenris, men denne er korthåret foroven, og har bladundersider, der er tydligt tæthårede af korte hår, også uden for strengene. Kanadisk Gyldenris har randkroner, som er kortere end kurvbladene.

Almindelig Gyldenris ligner ikke meget. Den er ofte langt lavere og har sammentrængt blomsterstand med oprette grene, og tydeligt længere kurve og randkroner.

Udbredelse

: Den er meget almindelig i store dele af Danmark, lidt mindre hyppig i MIdt- og Vestjylland. Modsat hvad der står i mange floraer, er det denne art af de indslæbte gyldenris, der er langt den almindeligste og udgør langt det største problem som landskabsukrudt. Kanadisk Gyldris optræder ikke nær så almindeligt og ikke nær så talrigt.
Sildig Gyldenris - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer august-oktober, undtagelsesvis tidligere.

Tidsmæssig fordeling

af Sildig Gyldenris baseret på Naturbasens observationer:
Sildig Gyldenris - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sildig Gyldenris - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt, hvis blomster bestøves af pollensamlende insekter. Den har meget effektiv frøspredning, og også meget effektiv formering ved sin krybende jordstængel. Den er næsten altid bestanddannende.

Etymologi:

Se omtalen ved Almindelig Gyldenris. Gigantea hentyder til, at det er den af vore gyldenris, der bliver højest. Det danske sildig sigter til den sene blomstring, men er ikke særlig velvalgt, da alle danske arter i slægten har sen blomstring.

Levested

: Åben bund på brakmarker, skovlysninger, ved vejskrænter, i grusgrave, opgivne græsningsarealer, moser o.s.v. Den har en bred økologisk amplitude og kan vokse både næringsrigt og næringsfattigt.

Sildig Gyldenris er et meget ubehageligt landskabsukrudt, der også kan invadere næringsfattige arealer på både sur og kalkrig bund, - steder, hvor den er absolut uønsket.

Den dyrkes også stadig af haveejere.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2





Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: