:Hele planten er helt eller så godt som glat, uhåret og helt uden aromatisk lugt. Stænglerne er indtil 80 cm. høje, ofte lavere; de har en karakteristisk delvis nedliggende/skråt opadstigende vækst og udgår flere i tal fra en bladroset. Rosetbladene er 2-3 gange fjersnitdelte, med linjeformede afsnit og er helt eller næsten glatte på begge sider. Stængelbladene har lange, trådformede afsnit og er i reglen kun enkelt fjersnitdelte, eller evt. med enligt eller fåstillede flige. Planten er ofte forvedet forneden.
:Plantens stængel og blade kan have en smule hår, men ikke i nævneværdigt omfang.
Forveksling
:Mark-Bynke kan forveksles med andre bynker, selv om den dog er ret karakteristisk med den delvis nedliggende vækst, ved at være så godt som glat og uhåret ved rosetbladene.
Se nøglen under Grå-Bynke.
Udbredelse
:Den er ret almindelig i det meste af Danmark, dog sjælden i Vestjylland.
Hvornår ses den?
:Mark-Bynke blomstrer juli-september.
Tidsmæssig fordeling
af Mark-Bynke baseret på Naturbasens observationer:
:Mark-Bynke har vindbestøvning, og frøene spredes af vinden. Den har en dybtgående pælerod, der sætter den i stand til at hente vand i dybere jordlag; dette i forbindelse med at den ofte gror på tørre lokaliteter.
Etymologi:
Slægtsnavnet Artemisia er efter den græske gudinde Artemis som også var gudende for jomfruelighed, sigtende til at arter fra slægten har været brugt til at fremkalde abort/fosterfordrivelse.
Det danske slægtsnavn Bynke er af usikker oprindelse, men kan have den oprindelige betydning "benpibe" sigtende til de grove stængler og stilke.
Artsnavnet campestris betyder "voksende på åben mark" (latin campus=slette, "åben mark").
Levested
:Soleksponeret, humusfattig og ofte kalkrig bund: overdrev, heder, klipper, vejkanter, jernbaneskråninger, klitter o.s.v. Den er især på Øerne særligt almindelig på strandoverdrev o.a. lignende kystnære lokaliteter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
