Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Sussi Brownum
    Foto: Sussi Brownum

Atlas

: Almindelig Hæg overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Almindelig Hæg bliver en stor 4-8 meter høj busk, og udvikler sig ikke sjældent til et mindre træ på 10 meter eller lidt mere.

Bladene er stilkede indtil 7 cm. lange og bredt lancetformede. Overfladen er matgrøn og de er fint og skarp takkede, med kileformet til noget afrundet grund og 6-9 sidestrenge, der er broformet sammenløbende ved bladranden.

Barken er sortbrun. Ved kradsning i barken mærker man en kraftig krydret duft af amygdalin, som også findes i f.eks. æblekerner.

Blomsterne er hvide, sidder i en lang klase. De har en ret ubehagelig sødlig-vammel lugt.

Frugterne er kugleformede, sortglinsende stenfrugter, som er 6-8 mm. brede.

Almindelig Hæg
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Christiansen

Variation

: Der er stor variation graden af træagtig udvikling.

Forveksling

: Slægten Blomme - Prunus - som omfatter Hæg, Glansbladet Hæg, Fuglekirsebær m.v. - kan bl.a. kendes på den mere eller mindre udtalte aromatiske lugt af amygdalin, som mærkes, når man kradser i barken. Denne lugt er kraftigst hos Hæg og Glansbladet Hæg og Weichsel, men mærkes også tydeligt hos arter af kirsebær samt Mirabel. Den er mindre tydelig hos slåen.

Kirsebær og Sur-Kirsebær har mørkerøde kirtler ved bladgrunden.

Glansbladet Hæg har skinnende blade og konveks, d.v.s. udadbøjet, kant på takkerne.

Weichsel har bredere, skinnende blade med et karakteristisk kantet omrids: www.fugleognatur.dk/gallery_browse

Modsat andre arter i slægten har Hæg og Glansbladet Hæg blomsterne siddende i en langstilket klase.

Udbredelse

: Almindelig Hæg er almindelig til meget almindelig i de østlige dele af landet og aftager i hyppighed mod vest. Den er sparsom i de mere næringsfattige egne.

Den er også almindeligt plantet i haver og parker og hegn og spreder sig villigt herfra ud i omgivelserne.

Almindelig Hæg - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Almindelig Hæg blomstrer i første halvdel af maj og løvspring er omkring 1. maj.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Hæg baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Hæg - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Hæg - månedlig fordeling

Biologi

: En busk eller et mindre træ, hvis blomster bestøves af insekter. Frøene spredes mest endozoisk idet pattedyr og fugle spiser frugterne, og stenene er spiringsdygtige efter passage af tarmkanalen.

Ikke sjældent er frugterne angrebet af Blommepung, som er beslægtet med Heksesækdug. De angrebne frugter får et aflangt udseende, hvor sunde frugter er næsten kuglerunde. www.fugleognatur.dk/gallery...

Hæg har tidligt løvspring, allerede fra ultimo marts i milde forår.

Etymologi:

Slægtsnavnet Prunus er det gamle latinske navn for blomme. Padus er et afledt af et gammelt græsk navn for en art i slægten.

Levested

: Frodig lidt fugtig muldet bund i skove og ikke for våde mose.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).

De senest indberettede arter i Naturbasen: