Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Jackie Uffe Dalgas Sørensen
    Foto: Jackie Uffe Dalgas Sørensen

Kendetegn

: Vigtige karakterer: Dobbelt ring, især som ældre med en ubehagelig ret svag til noget stærkere lugt som af gedebuk, snavset hund eller urinagtig.

Hatten er indtil 10 cm. smudsig-hvid til lyst læderbrun. ofte mere eller mindre fibret-trævlet, især mod randen.

Lamellerne er fri, ret brede, først lyserøde-laksefarvede, men snart mørkebrune af sporerne.

Lamelsvøbet efterlader en dobbelt ring på stokken.

Stokken er 3-5 x 1,5-2,5 cm.

Svampekødet er svagt rødmende, især tydeligt foroven i stokken. Lugten syrlig-tør, ret ubehagelig. Smagen er mild og ikke så svampeagtig som gode spisechampignoners.

Vej-Champignon
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Forveksling

: Vej-Champignon kan normalt let kendes fra andre champignoner på den dobbelte ring. - Den ofte tydeligt ubehagelige lugt deler den med flere andre arter,men ikke med bl.a. Mark-champignon og agerchampignongruppen.

Karbol-Champignon er hvid-gråhvid og bliver æggegul på hatkant og stokfod ved berøring.

Have-Champignon har ikke den dobbelte ring - og har en mere behagelig lugt.

Ager-Champignon-gruppen er ofte gulnende på stok og hat og har ofte anisagtig lugt.

Udbredelse

: Vej-Champignon er almindelig på egnede voksesteder i hele landet; den er i højere grad end andre champignoner en "by-champignon".
Vej-Champignon - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den har en lang sæson: maj-november, hvor der ikke er frostperioder. Den kan endda ses fremme i milde vintre.

Tidsmæssig fordeling

af Vej-Champignon baseret på Naturbasens observationer:
Vej-Champignon - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vej-Champignon - månedlig fordeling

Biologi

: En saprotrof, ikke-mykorrhizasvamp, der lever af at nedbryde dødt plantestof i jorden.

Den er spiselig, men ikke nogen fremragende spisesvamp. Man bør undgå at samle svampe, der står tæt ved befærdede bilveje o.l.

Levested

: Vejrabatter, haver, parker, byområder. Det er den svamp man hyppigst ser bryde op gennem asfalt eller andet menneskeskabt substrat.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.

Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1





De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003



Funga Nordica, mange forfattere.Redaktion: Lise Hansen og Henning Knudsen. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Isbn: 978-87-983961-3-0

De senest indberettede arter i Naturbasen: