Stænglerne er stift oprette, ofte rødbrune, sparsomt hårede, med grenede stængler foroven. Bladene er mørkegrønne, 1-2 gange fjersnitdelte, med spidse grove tænder.
De gule kurvblomster sidder i tæt samlede kurve fra 10 op til 70, og er ca. 7-11 mm i diameter. Kurvbladene er glatte, flossede, med brun hindekant. Ydre skivekroner 3-fligede, indre 5-fligede. Uden randkroner. Frugt ca. 1,5 mm, 5-ribbet og glat.
Almindelig Rejnfan har en stærk krydret lugt, som skyldes plantens indhold af æterisk olie.
:Kruset Rejnfan er en dyrket art med stærkt krusede blade. Kan forekomme som forvildet eller haverelikt.
Forveksling
:Almindelig Rejnfan kan, med den kraftige vækst, de mørkegrønne, findelte blade og de mange gule blomsterkurve, ikke forveksles med andre arter.
Den anden almindelige art i slægten: Matrem har blade med store rundagtige afsnit, hvide randkroner (som dog kan være reducered) og en endnu kraftigere tageteslugt.
Udbredelse
:Almindelig i hele Danmark.
I gammel tid er Rejnfan blevet brugt både som folkemedicin og lægeurt, men kan fremkalde forgiftning. Nu om dage anvendes den mest til plantefarvning og til at lave bjesk på. Planten kaldes også for Guldknap og Regnfang.
Hvornår ses den?
:Blomstringen er i juli til september, men de grove visne stængler står i månedsvis derefter, undertiden hele vinteren.
Tidsmæssig fordeling
af Rejnfan baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Flerårig plante. Roden er stærkt forgrenet. Bestøvningen foretages af forskellige insekter.
Etymologi:
Tanacetum er af usikker oprindelse. Gamle urtebogsforfattere antog, at det kom af græsk athanasia = udødelighed og henviser til dens konserverende egenskaber ved at være giftig for diverse skadedyr og hindre deres angreb.
Rejnfan er et tysk indlån: Rainfarn af Rain=ager, her:upløjet jord mellem 2 agre og Farn=Bregne. "Ager-Bregne".
Levested
:Vokser på lysåben, tør, sandet, husumrig bund. Vejgrøfter, bebyggelser, baneterræn, grusgrave, strandbredder og i områder, hvor jordbunden har været forstyrret af byggepladser og lignende. Også dyrket.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
