Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Annemette N.Jensen
    Foto: Annemette N.Jensen

Atlas

: Rejnfan overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: 30 til 150 cm. høj plante.

Stænglerne er stift oprette, ofte rødbrune, sparsomt hårede, med grenede stængler foroven. Bladene er mørkegrønne, 1-2 gange fjersnitdelte, med spidse grove tænder.

De gule kurvblomster sidder i tæt samlede kurve fra 10 op til 70, og er ca. 7-11 mm i diameter. Kurvbladene er glatte, flossede, med brun hindekant. Ydre skivekroner 3-fligede, indre 5-fligede. Uden randkroner. Frugt ca. 1,5 mm, 5-ribbet og glat.

Almindelig Rejnfan har en stærk krydret lugt, som skyldes plantens indhold af æterisk olie.

Rejnfan
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Frederik Husted

Variation

: Kruset Rejnfan er en dyrket art med stærkt krusede blade. Kan forekomme som forvildet eller haverelikt.

Forveksling

: Almindelig Rejnfan kan, med den kraftige vækst, de mørkegrønne, findelte blade og de mange gule blomsterkurve, ikke forveksles med andre arter.

Den anden almindelige art i slægten: Matrem har blade med store rundagtige afsnit, hvide randkroner (som dog kan være reducered) og en endnu kraftigere tageteslugt.

Udbredelse

: Almindelig i hele Danmark.

I gammel tid er Rejnfan blevet brugt både som folkemedicin og lægeurt, men kan fremkalde forgiftning. Nu om dage anvendes den mest til plantefarvning og til at lave bjesk på. Planten kaldes også for Guldknap og Regnfang.

Rejnfan - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstringen er i juli til september, men de grove visne stængler står i månedsvis derefter, undertiden hele vinteren.

Tidsmæssig fordeling

af Rejnfan baseret på Naturbasens observationer:
Rejnfan - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rejnfan - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig plante. Roden er stærkt forgrenet. Bestøvningen foretages af forskellige insekter.

Etymologi:

Tanacetum er af usikker oprindelse. Gamle urtebogsforfattere antog, at det kom af græsk athanasia = udødelighed og henviser til dens konserverende egenskaber ved at være giftig for diverse skadedyr og hindre deres angreb.

Rejnfan er et tysk indlån: Rainfarn af Rain=ager, her:upløjet jord mellem 2 agre og Farn=Bregne. "Ager-Bregne".

Levested

: Vokser på lysåben, tør, sandet, husumrig bund. Vejgrøfter, bebyggelser, baneterræn, grusgrave, strandbredder og i områder, hvor jordbunden har været forstyrret af byggepladser og lignende. Også dyrket.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Vilde planter i Norden af Jessen og Mentz. Den nye nordiske flora

De senest indberettede arter i Naturbasen: