:En af vore mest almindelige pelsugler. Farven varierer fra grå til brunlig - med det typiske Psi-tegn i forvingehjørnet.
Larven: Behåret primært på siderne og hoved, og med karakteristisk bred gul-, eller hvid dorsallinie. Denne er flankeret af et bredt sort bånd, subdorsalt-lateralt. På dette bånd er der store, orange vorter (en for hvert segment), gennemskåret lodret af en sort linie. Sidelinien hvid.
Et stærkt karakteristika er de 2 sorte, forvoksede vorter på ryggen, især på 3. segment - men også på 10. Det bageste dog også farver af dorsalliniens farve.
Hovedet silkemat-sort, frontaltrekant orangeoptrukket. Larven kan blive 35-40 mm lang.
:Larven: Dorsallinien kan variere mellem hvid og gul.
Den yngre larve (ca 10-20 mm): Er mere brunorange i grundfarven på siden, inkl hoved og nakkeskjoldet.
Forveksling
:Imago: Både A. cuspis og A. tridens ligner ret meget.
Larven kan forveksles med flere andre arter, især de "tætte familiemedlemmer": A. tridens - som dog har hvide pletter på de subdorale vorter. Tridens har desuden væsentlig længere, tynde hår, samt et tyndt hvidt bånd omkring "skorstenen" på 3. segment. Desuden har den et rødt område på Analskjoldet.
Den sjældne A. cuspis kommer endnu tættere på, men har nogle forholdsvis lange børster op fra vorten på 3. segment.
En sidste mulighed er Sphrageidus similis, som også kan ligne lidt. Den er altid hvid, subsorsalt, og en gul halvbue omkranser forfra vorten på 3. segment. Desuden har den en tvedelt- og mere rødlig dorsallinie.
Udbredelse
:Hele Danmark, dog måske lidt svagere i det vestlige Jylland.
Hvornår ses den?
:Imago flyver om natten, fra midt i maj til midt i september, i flere generationer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
