:En kraftig indtil meterhøj flerårig plante med dybtgående pælerod der oventil fortsættes i en grenet lodret jordstængel (mangehovedet rod), fra hvilken, der udgår grundstillede bladrosetter, og stive, kantede, oprette, mod toppen grenede stængler.
Bladene er enkelt eller dobbelt fjersnitdelte, de nedre stilkede, de øvre siddende.
Kurvene er 3-5 cm. brede og og mørkt rødviolette og sidder i spidsen af stænglen.
Kurvsvøbbladene har i spidsen et sortbrunt hindeagtigt vedhæng, som ikke er tydeligt afgrænset fra selve svøbbladet, der blegt og hvivliggrønt - Vedhænget har lange frynser i randen.
:Almindelig Knopurts kurvblade har vedhæng, der kun er svagt flossede, aldrig fligede.
Sorthoved-Knopurts kurvblade har fligede vedhæng af form som hos Hybrid-Knopurt. Men kurvbladene er mørkebrune-sortagtige og kurvbladenes vedhæng er brune (blegbrune-hvidlige hos Hybrid-Knopurt).
Hos Sorthoved-Knopurt er alle kronerne omtrent lige lange. Hos Almindelig, Stor og Hybrid-Knopurt er randkronerne i tydeligt længere end skivekronerne..
Stor Knopurt har spidse, ikke tungeformede, kurvblade, med korte, mørke vedhæng. Bladene er smalfligede og kurvebladene som helhed mellembrune.
Fjer-Knopurts kurvblade har en stærkt forlænget spids med lange sidefrynser.
Udbredelse
:Ret almindelig til hist og her på egnede voksesteder landet over.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juli-september.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Knopurt baseret på Naturbasens observationer:
Se Almindelig Knopurt. Artsnavnet scabiosa er det samme som slægtskavnet for Skabiose og kommer af scabies=fnat eller skab, vistnok sigtende til den medicinske anvendelse af Blåhat, der tidligere bar et lignende navn.
Levested
:Vejkanter, tørre, solåbne bakkeskrænter og overdrev, ofte hvor der er noget næringsfattigt.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
