:Den har i reglen en tydelig grundstillet roset af bugtet-tandede blade, der er mere eller mindre ru af stive hår og hårstubbe, men undertiden med få eller ingen hår og næsten glatte.
Fra rosetten udgår indtil 50 cm. høje, indtil 3 gange gaffelgrenede og hule stængler, der er uden løvblade, men i stedet har en masse små skælagtige højblade. Stænglerne er glatte eller spredt hårede forneden.
Stænglerne er noget fortykkede foroven, og ender i en kurv af guldgule blomster, hvor randblomsterne har grålig-grønlige yderkroner.
Kurvsvøbets blade har en række af stive hår langs midtnerven, som karakteristisk for slægten, men er ellers glatte.
Frugtens fnok er stråleformet og sidder for enden af et langt, smalt næb.
Den har en kraftig, ofte grenet pælerod.
Kurvbunden har spidse gule avner mellem blomsterne.
:Der er stor variation i bladenes behåring fra meget ru-stivhårede til næsten glatte.
Forveksling
:Slægten Kongepen karakterises ved rækken af stive hår på kurvsvøbbladenes midtnerve og ved de særegne spidse gule avner i kurvbunden.
Plettet Kongepen er kraftigere og har i reglen brunplettede rosetblade tæt tiltrykt jordoverfladen og i reglen ugrenet stængel med en enkelt kurv.
Glat Kongepen har helt eller næsten glatte blade, smallere kurve og lysegule blomster med hvidlige undersider af kronerne. Kurvebladene er helt eller næsten glatte, mørkegrønne med lys hindekant, og har mørk spids. Glat Kongepen er i reglen etårig.
Slægten Borst har glatte kurvblade og mangler avner i kurvbunden.
Vegetativt udskiller Stivhåret Borst og Hundesalat sig fra Kongepen og andre noget lignende arter ved at have mange y-formede tvedelte hår på bladene.
Borst har ikke avner i kurvbunden.
Udbredelse
:Almindelig Kongepen er almindelig på egnede voksesteder i hele landet, dog mest almindelig i de mere næringsfattige egne.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-september.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Kongepen baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
