:Opret stængel med i reglen 2 gule blomster. Der er i reglen 5 gule blosterblade, hvor antallet af blosterblade hos Hvid Anemone kan variere fra 5-8.
De 3 svøbblade er kortstilkede, dybt snitdelte og mere but-takkede end hos Hvid Anemone. Svøbbladenes stilk er lidt håret. Grundbladene ligner svøbbladene i form.
De 3 svøbblade/stængelblade svarer til de 3 fligede højblade hos Erantis og de 3 ægformede bægerbladslignende højblade hos Blå Anemone - og vidner om slægtskab. Hos Gul Anemone er de kortstilkede og repræsenterer et skridt videre, ift. Hvid Anemones mere langstilkede svøbblade, i udviklingen mod reducerede, siddende og bægerbladsagtige højblade hos Blå Anemone.
:Længden af stilken på svøbbladene kan variere. Antallet af blomster kan variere fra 1-3, men er i reglen 2.
Forveksling
:Kan i blomst ikke forveksles med andre danske planter. Vorterod kan overfladisk ligne, fordi den kan findes blomstrende på samme tid og sted (vorterod er dog meget mere almindelig). De mest synlige forskelle er: Gul anemone har normalt 5, matte kronblade. Vorterod har typisk 8-10, blanke kronblade ("smørblomster"). Bladene er desuden meget forskellige (snitdelte hos gul anemone og hjerte/nyreformede hos vorterod).
Vegetativt kan den forveksles med Hvid Anemone; de kan dog trods stor variation oftest adskilles således:
Hvid Anemone: Svøbblade med 10-35 mm lange stilke, som er glatte, 3-delte og ret skarptakkede.
Gul Anemone: Svøbblade med 5-7 mm lange stilke, som er 3-delte og mere but-takkede end hos Hvid Anemone. Længden af svøbbladstilken er den sikreste vegetative karakter.
Den sterile krydsning med Hvid Anemone: Svovlgul Anemone ligner mest Gul Anemone på bladindskæringerne, men har længere stilk på svøbbladene. Blosterbladene er lysegule.
Udbredelse
:Ret almindelig på Øerne, Bornholm og i Øst- og Sydøstjylland, ellers sjælden.
Hvornår ses den?
:Blomstrer april-juni, og starter i reglen et par uger efter Hvid Anemone.
Tidsmæssig fordeling
af Gul Anemone baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Flerårig urt med vandret jordstængel, hvorfra der skyder blomsterbærende skud og grundblade. Frugten er en nød, og frøene har et lille olielegeme, der efterstræbes af myrer, som slæber afsted med frøene og derved spreder dem. Denne spredning er effektiv over korte afstande, men ikke over længere distancer, og anemoner indvandrer først sent til nyplantet skov på steder, hvor der ikke har været skov i perioden før.
Levested
:Frodig lidt fugtig, kalkholdig bund i skov og krat og tilgroede moser.
Den er væsentligt mere kræsen end Hvid Anemone m.h.t. jordbunden.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
