:Hedemejer ligner umiddelbart de andre kortbenede mejere - kropslængden er ca. 5 mm, og benlængden omkring 2 cm. Den er klart den mest brogede af de kortbenede arter. Normalt vil man straks kunne "jizze" den på kombinationen af lys bagdel, mørk forkrop samt et rødligt skær hen over ryggen. Den sølvhvide mellemrum mellem øjnene på øjenhøjen kan ses med det blotte øje, men det er først i stor forstørrelse, at man kan se et af de gode kendetegn - nemlig at den midterste af de tre pandetorne står tydeligt foran de to andre.
:Arten varierer kun lidt - primært mht. kontrasterne.
Forveksling
:Hedemejer kan forveksles med lille skovmejer og lille murmejer, men den kontrastrige tegning er normalt et ganske sikkert kendetegn.
Lille vægmejer er en anden forvekslingsmulighed, idet denne også har lys bagdel samt hvidlig midterstribe. Lille vægmejer er dog helt lysebrun, dvs. at den mangler den mørke saddeltegning og de ofte lyserøde flanker.
Udbredelse
:Arten er udbredt over hele landet, men formentlig noget mindre almindelig end lille skovmejer og lille murmejer.
Hvornår ses den?
:Med mindre man virkelig går på knæ og roder mos og løv igennem, ser man ikke meget til arten. På husmure, især på gårde og landligt beliggende beboelser, kan den dog ses i pæne antal i september-december, afhængigt af temperaturen. På lune dage kan der virkeligt være mange på færde.
Tidsmæssig fordeling
af Hedemejer baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Som andre mejere er den nærmest altædende; den spiser det, den kan overmande i skovbunden. Den er kønsmoden (og kan bestemmes!) fra august til december. Æglægning finder sted i jorden.
Levested
:Hedemejer findes i lysåben skov samt på heder og overdrev. Den træffes ligeledes på husmure, især ude på landet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
