Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Brian Willum Petersen
    Foto: Brian Willum Petersen
  • Fotograf: Brian Willum Petersen
    Foto: Brian Willum Petersen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

Kendetegn

: En lille, ret kortbenet art, der dog bliver lidt større end Lille Skovmejer. Hannens krop bliver som regel omkring 4 mm lang, mens den noget større hun kan blive over 5 mm.

Det er en ret variabel art, hvad angår farvetegning. Den typiske han er lysebrun med en meget markant sort, rektangelformet saddeltegning, der har givet arten dens danske navn. Lysere former med brun saddeltegning forekommer også. Hunnen har en lignende farvetegning, blot med en noget mere utydelig saddel, og hele kroppen er generelt mere ensfarvet.

Artens vigtigste kendetegn er den relativt kraftige tornbevæbning. De tre forreste pandetorne er som regel helt lige og ret lange, og har nogenlunde samme længde. Undersiden af pedipalpernes lår er ligeledes udstyret med hvide torne, med varierende længde fra individ til individ.

Rektangelmejer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Bidstrup

Forveksling

: De mest oplagte forvekslingsmuligheder er med vore to Oligolophus-arter, Lille Skovmejer og Lille Murmejer. De mangler dog begge tornbevæbningen på pedipalpens lår, og har i panden knap så kraftige torne, som ikke er lige. Desuden har de aldrig en lige så tydelig saddeltegning, som de typiske hanner hos Rektangelmejer har.

Lille Førnmejer ligner også ret meget, men denne art har en endnu kraftigere tornbevæbning, med lange torne på øjenhøjen og meget kraftigere hvide torne på pedipalpens lår

Kun en anden Lacinius-art er truffet i Danmark, nemlig Tornet Mejer. Denne art er dækket af torne, og burde ikke være en oplagt forvekslingsmulighed. Kun truffet en enkelt gang på Raghammer Odde (Bornholm).

Udbredelse

: En af de mest almindelige mejerarter i Danmark, og kan træffes så godt som overalt.
Rektangelmejer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Voksne fra begyndelsen af august til november, ungerne fra forår til august

Tidsmæssig fordeling

af Rektangelmejer baseret på Naturbasens observationer:
Rektangelmejer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rektangelmejer - månedlig fordeling

Biologi

: Hunnen er udstyret med et læggerør, som hun bruger til at lægge sine æg i jorden eller i revner (fra sensommeren til sidst på efteråret). Ungerne klækkes hen over foråret og vokser sig store i løbet af sommeren. De voksne dyr plejer at være fremme i starten af august. Rektangelmejer er hovedsageligt et rovdyr, men kan som mange andre mejere også indtage plantekost i form af svampe og frugt.

Levested

: Ikke særlig kræsen med hensyn til sit biotopvalg. Kan træffes i haver, skove, parker, enge, moser osv. Den er endda truffet i de vestjyske klitter. Den opholder sig som regel direkte på jorden, ofte mellem blade i skovbunden. Den lader dog til at være noget mere aktiv end nogle af de andre bundlevende arter, for eksempel er den langt mere tilbøjelig til at gå i faldfælder end Lille Skovmejer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
L. Brøndum, K. Olsen og O. F. Nielsen: Bestemmelsesnøgle til rovfluer, mejere og guldsmede, Natur og Museum

De senest indberettede arter i Naturbasen: