Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ruth Ahlburg
    Foto: Ruth Ahlburg
  • Fotograf: Thomas  Thelle
    Foto: Thomas Thelle
  • Fotograf: Leif Knudsen
    Foto: Leif Knudsen

Kendetegn

: Som voksen lever orange vægmejer virkelig op til sit navn, idet den normalt er tydeligt orange. Specielt er siden af kroppen samt hofterne orange. Kroppen er op til 6 mm lang, og benlængden kan være næsten 5 cm. Benene er sorte. Øjenhøjen mellem øjnene er hvid.

Hunnen er gennemgående kraftigere i kropsbygning end de mere aerodynamiske hanner.

Orange Vægmejer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Thelle

Variation

: Unge individer, som ses i højsommeren, mangler helt den orange farve og er spraglede i gråt, sort og hvidt.

Rygfarven hos de voksne kan variere noget. Nogle individer har en ganske lys stribe ned ad ryggen, mens andre er lidt mørkere.

Forveksling

: Kan evt. forveksles med rødlige eksemplarer af hornmejer samt rød langbensmejer. Den hvide farve mellem øjnene er dog et sikkert kendetegn. Rød langbensmejer har sorte øjne.

Plettet Vægmejer er gråbrun og har tornede pedipalper.

Udbredelse

: Arten er udbredt over hele landet, og den er formentlig den talrigeste vægmejer i hele Nordeuropa.
Orange Vægmejer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Orange vægmejer træffes specielt hyppigt i perioden august-november, hvor enhver mur med respekt for sig selv vil huse en bestand.

Tidsmæssig fordeling

af Orange Vægmejer baseret på Naturbasens observationer:
Orange Vægmejer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Orange Vægmejer - månedlig fordeling

Biologi

: Først i 1986 blev orange vægmejer konstateret som dansk art efter en ekspansion, der i løbet af et halvt århundrede har bragt den fra Syd- til Nordeuropa. Ekspansionen er gået hårdt ud over vore hidtidigt mest almindelige arter, broget langbensmejer og plettet vægmejer. Således er disse arter formentlig på randen af uddøen

Ingen ved, hvorfor orange vægmejer pludselig trives så godt på vore breddegrader. Den er ganske kuldetolerant og har måske en længere aktivitetsperiode end vore oprindelige arter? Æglægning finder således sted i løs jord langt ind i december, og de nye mejere kommer frem i maj-juni.

Levested

: Findes overalt på mure og vægge, såvel i byen som på landet. Den har i de seneste år spredt sig til naturlige habitater såsom enge og skov, og på Molslaboratoriet er den i dag meget talrig i felten.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Toft, S, 2004: "Mejerne", Natur og Museum 43(3)

De senest indberettede arter i Naturbasen: