:Som voksen lever orange vægmejer virkelig op til sit navn, idet den normalt er tydeligt orange. Specielt er siden af kroppen samt hofterne orange. Kroppen er op til 6 mm lang, og benlængden kan være næsten 5 cm. Benene er sorte. Øjenhøjen mellem øjnene er hvid.
Hunnen er gennemgående kraftigere i kropsbygning end de mere aerodynamiske hanner.
:Unge individer, som ses i højsommeren, mangler helt den orange farve og er spraglede i gråt, sort og hvidt.
Rygfarven hos de voksne kan variere noget. Nogle individer har en ganske lys stribe ned ad ryggen, mens andre er lidt mørkere.
Forveksling
:Kan evt. forveksles med rødlige eksemplarer af hornmejer samt rød langbensmejer. Den hvide farve mellem øjnene er dog et sikkert kendetegn. Rød langbensmejer har sorte øjne.
Plettet Vægmejer er gråbrun og har tornede pedipalper.
Udbredelse
:Arten er udbredt over hele landet, og den er formentlig den talrigeste vægmejer i hele Nordeuropa.
Hvornår ses den?
:Orange vægmejer træffes specielt hyppigt i perioden august-november, hvor enhver mur med respekt for sig selv vil huse en bestand.
Tidsmæssig fordeling
af Orange Vægmejer baseret på Naturbasens observationer:
:Først i 1986 blev orange vægmejer konstateret som dansk art efter en ekspansion, der i løbet af et halvt århundrede har bragt den fra Syd- til Nordeuropa. Ekspansionen er gået hårdt ud over vore hidtidigt mest almindelige arter, broget langbensmejer og plettet vægmejer. Således er disse arter formentlig på randen af uddøen
Ingen ved, hvorfor orange vægmejer pludselig trives så godt på vore breddegrader. Den er ganske kuldetolerant og har måske en længere aktivitetsperiode end vore oprindelige arter? Æglægning finder således sted i løs jord langt ind i december, og de nye mejere kommer frem i maj-juni.
Levested
:Findes overalt på mure og vægge, såvel i byen som på landet. Den har i de seneste år spredt sig til naturlige habitater såsom enge og skov, og på Molslaboratoriet er den i dag meget talrig i felten.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
