:En særdeles smuk mejer med sort overside, flankeret af hvide felter eller prikker. Hofter og "hoved" er normalt klart orange, og de lange ben er ligeledes orange, dog med tydelige sort-hvide striber omkring leddene. Øjenhøjen er sort og står i smuk kontrast til det orange hoved.
:Der kan være en vis variation i farvestyrken, men arten skulle være ganske karakteristisk.
Forveksling
:Forveksling er for det utrænede øje mulig med alle de større mejere, men sort øjenhøj udelukker fx orange vægmejer. Hornmejer kan godt have farvetegninger, der ligner lidt, men broget langbensmejer har altid kamtandede chelicerer - det er kun langbensmejerne, der har det Rød langbensmejer kan ligne meget, men kendes normalt umiddelbart på meget lyse, nærmest bleggule, hofter (coxa og trochanter). Broget langbens er mørkere, mindst orange.
Udbredelse
:For 20-30 år siden var arten formentlig den mest talrige af alle mejere på vægge og mure. I dag er den på randen af uddøen, formentlig pga. konkurrence fra orange vægmejer. Den findes stadig i Midtjylland, i Århus og på Ålborg-kanten, men meget sjældent. Man kan ikke helt udelukke, at arten måske kan opretholde bestande i skovnære biotoper, hvor temperaturen er lidt lavere end orange vægmejers optimum.
Hvornår ses den?
:Arten ses efteråret igennem - normalt gerne ind i november.
Tidsmæssig fordeling
af Broget Langbensmejer baseret på Naturbasens observationer:
:Det vigtigste, man kan sige om broget langbensmejer, er, at den er på vej til at uddø - formentlig som følge af konkurrence med den hastigt ekspanderende orange vægmejer, der i løbet af 20 år har koloniseret hele landet sydfra.
Ellers er broget langbensmejer er en typisk efterårsmejer, som findes på vægge og andre lodrette flader. Om dagen sidder den mere eller mindre uvirksom, men om natten går den på jagt; den føler sig frem og lusker byttet hen til munden med sine meget lange ben. Den har ingen gift, så det er udelukkene Behändigkeit, der handler om.
Parring og æglægning finder sted i løbet af efteråret. Hunnen har et læggerør, som hun borer ned i jorden, og æggene klækker det efterfølgende forår. Ungen gennemgår syv hudskifter, inden den er udvokset. Der er altså kun en årlig generation.
Mejere er i øvrigt ekstremt promiskuøse, skriver Søren Toft. Møder de en af modsat køn, kaster de sig frådende i armene (eller benene) på hinanden
Levested
:Broget langbensmejer findes på husmure og vægge, hvor den ofte sidder frit fremme. Den er også fundet i skove, bla. granplantager, hvor den nok er blevet tvunget ud, da Orange Vægmejer udkonkurrerer den på murerne. I dag er den desværre så sjælden, at det er svært at uddrage noget generelt om nuværende levesteder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
