Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup

Kendetegn

: En særdeles smuk mejer med sort overside, flankeret af hvide felter eller prikker. Hofter og "hoved" er normalt klart orange, og de lange ben er ligeledes orange, dog med tydelige sort-hvide striber omkring leddene. Øjenhøjen er sort og står i smuk kontrast til det orange hoved.
Broget Langbensmejer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hjalte Kjærby

Variation

: Der kan være en vis variation i farvestyrken, men arten skulle være ganske karakteristisk.

Forveksling

: Forveksling er for det utrænede øje mulig med alle de større mejere, men sort øjenhøj udelukker fx orange vægmejer. Hornmejer kan godt have farvetegninger, der ligner lidt, men broget langbensmejer har altid kamtandede chelicerer - det er kun langbensmejerne, der har det Rød langbensmejer kan ligne meget, men kendes normalt umiddelbart på meget lyse, nærmest bleggule, hofter (coxa og trochanter). Broget langbens er mørkere, mindst orange.

Udbredelse

: For 20-30 år siden var arten formentlig den mest talrige af alle mejere på vægge og mure. I dag er den på randen af uddøen, formentlig pga. konkurrence fra orange vægmejer. Den findes stadig i Midtjylland, i Århus og på Ålborg-kanten, men meget sjældent. Man kan ikke helt udelukke, at arten måske kan opretholde bestande i skovnære biotoper, hvor temperaturen er lidt lavere end orange vægmejers optimum.
Broget Langbensmejer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses efteråret igennem - normalt gerne ind i november.

Tidsmæssig fordeling

af Broget Langbensmejer baseret på Naturbasens observationer:
Broget Langbensmejer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Broget Langbensmejer - månedlig fordeling

Biologi

: Det vigtigste, man kan sige om broget langbensmejer, er, at den er på vej til at uddø - formentlig som følge af konkurrence med den hastigt ekspanderende orange vægmejer, der i løbet af 20 år har koloniseret hele landet sydfra.

Ellers er broget langbensmejer er en typisk efterårsmejer, som findes på vægge og andre lodrette flader. Om dagen sidder den mere eller mindre uvirksom, men om natten går den på jagt; den føler sig frem og lusker byttet hen til munden med sine meget lange ben. Den har ingen gift, så det er udelukkene Behändigkeit, der handler om.

Parring og æglægning finder sted i løbet af efteråret. Hunnen har et læggerør, som hun borer ned i jorden, og æggene klækker det efterfølgende forår. Ungen gennemgår syv hudskifter, inden den er udvokset. Der er altså kun en årlig generation.

Mejere er i øvrigt ekstremt promiskuøse, skriver Søren Toft. Møder de en af modsat køn, kaster de sig frådende i armene (eller benene) på hinanden

Levested

: Broget langbensmejer findes på husmure og vægge, hvor den ofte sidder frit fremme. Den er også fundet i skove, bla. granplantager, hvor den nok er blevet tvunget ud, da Orange Vægmejer udkonkurrerer den på murerne. I dag er den desværre så sjælden, at det er svært at uddrage noget generelt om nuværende levesteder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Toft, S, 2004: Mejerne. Natur og Museum 43(3) - Naturhistorisk Museum, Århus.

De senest indberettede arter i Naturbasen: