:En ekstraordinært langbenet mejer med ganske lille krop. Hannen er kraftigt orangerød med næsten kuglerund, lille krop. Øjenhøjen er dog sort og står i kraftig kontrast til resten af kroppen. Hunnen har større krop med hvide flanker, orange krop og en mørk saddeltegning på ryggen. Hofterne er tydeligt sorthvide, nærmest lidt zebrastribede. Også hunnens øjenhøj er mørk.
:Arten forveksles primært med orange vægmejer, der dog har en lys øjenhøj, og som endvidere ikke har langbensmejernes karakteristiske, tandede pedipalpeklo. Endelig har orange vægmejer ikke nær så kraftig saddeltegning som hos hunnen af rød langbensmejer.
Udbredelse
:Arten findes talrigt og udbredt over hele landet.
Hvornår ses den?
:Rød langbensmejer er en typisk efterårsart, som ses fra juli til begyndelsen af august. Den er særdeles talrig i september.
Tidsmæssig fordeling
af Rød Langbensmejer baseret på Naturbasens observationer:
:Rød langbensmejer er en typisk skovart, som lever af alle de ting, som de meget lange ben kan luske hen imod munden.. Om dagen sidder den mere eller mindre uvirksom, hunnerne ofte mange sammen på undersiden af træstammer mv.
Parring og æglægning finder sted i løbet af efteråret. Hunnen har et læggerør, som hun borer ned i jorden, og æggene klækker det efterfølgende forår. Ungen gennemgår syv hudskifter, inden den er udvokset. Der er altså kun en årlig generation.
Rød langbensmejer træffes ofte oppe i vegetationen, hvor de lange ben virkelig kommer til deres ret, idet de kan slynges om græsstrå mv.
Levested
:Arten findes primært i skove, hvor man ofte får fat i en enkelt, hvis man roder rundt i mosset. Ellers møder man den på træstammer, hvor hannerne er på jagt efter hunner. Kun yderst sjældent træffes den på husmure, men det er altså set!
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
