Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anja Blaksmark
    Foto: Anja Blaksmark
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Ole Rasmussen
    Foto: Ole Rasmussen

Kendetegn

: En ekstraordinært langbenet mejer med ganske lille krop. Hannen er kraftigt orangerød med næsten kuglerund, lille krop. Øjenhøjen er dog sort og står i kraftig kontrast til resten af kroppen. Hunnen har større krop med hvide flanker, orange krop og en mørk saddeltegning på ryggen. Hofterne er tydeligt sorthvide, nærmest lidt zebrastribede. Også hunnens øjenhøj er mørk.
Rød Langbensmejer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hjalte Kjærby

Variation

: Der er ingen nævneværdig variation.

Forveksling

: Arten forveksles primært med orange vægmejer, der dog har en lys øjenhøj, og som endvidere ikke har langbensmejernes karakteristiske, tandede pedipalpeklo. Endelig har orange vægmejer ikke nær så kraftig saddeltegning som hos hunnen af rød langbensmejer.

Udbredelse

: Arten findes talrigt og udbredt over hele landet.
Rød Langbensmejer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Rød langbensmejer er en typisk efterårsart, som ses fra juli til begyndelsen af august. Den er særdeles talrig i september.

Tidsmæssig fordeling

af Rød Langbensmejer baseret på Naturbasens observationer:
Rød Langbensmejer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rød Langbensmejer - månedlig fordeling

Biologi

: Rød langbensmejer er en typisk skovart, som lever af alle de ting, som de meget lange ben kan luske hen imod munden.. Om dagen sidder den mere eller mindre uvirksom, hunnerne ofte mange sammen på undersiden af træstammer mv.

Parring og æglægning finder sted i løbet af efteråret. Hunnen har et læggerør, som hun borer ned i jorden, og æggene klækker det efterfølgende forår. Ungen gennemgår syv hudskifter, inden den er udvokset. Der er altså kun en årlig generation.

Rød langbensmejer træffes ofte oppe i vegetationen, hvor de lange ben virkelig kommer til deres ret, idet de kan slynges om græsstrå mv.

Levested

: Arten findes primært i skove, hvor man ofte får fat i en enkelt, hvis man roder rundt i mosset. Ellers møder man den på træstammer, hvor hannerne er på jagt efter hunner. Kun yderst sjældent træffes den på husmure, men det er altså set!
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Toft, S, 2004: Mejerne. Natur og Museum 43(3) - Naturhistorisk Museum, Århus.

De senest indberettede arter i Naturbasen: