Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ulla Nyvang Paulsen
    Foto: Ulla Nyvang Paulsen
  • Fotograf: Ulla Nyvang Paulsen
    Foto: Ulla Nyvang Paulsen
  • Fotograf: Ulla Nyvang Paulsen
    Foto: Ulla Nyvang Paulsen

Kendetegn

: En ganske lille, lys mejer uden mørk saddeltegning. Den kendes normalt altid på en tydelig lys stribe ned af ryggen. Benene er mellemkorte, dvs. længere end hos skovmejerne, men væsentligt kortere end hos langbensmejerne. Især det første benpar er korte, specielt fordi lårene er kortere end kroppen. Hos de andre vægmejere har lårene samme længde som kroppen.
Lille Vægmejer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ulla Nyvang Paulsen

Variation

: Der er ingen nævneværdig variation.

Forveksling

: Arten kan forveksles med lille skovmejer eller måske især hedemejer, der dog normalt har en tydelig saddeltegning, en helt hvid bagdel og ydermere ikke har samme tydeligt afgrænsede hvide stribe ned ad ryggen.

Udbredelse

: Lille vægmejer er ikke almindelig, idet man normalt kun møder et enkelt eksemplar eller to pr. lokalitet. Den synes dog at være ganske udbredt, idet jeg selv har fundet den i alle de områder, hvor jeg virkelig har ledt efter mejere.
Lille Vægmejer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses fra august til november, hyppigst i september-oktober.

Det bedste sted at kigge efter mejere er så ubetinget hvidkalkede kirkemure Her der de nemme at få øje på, og ydermere er der ofte lidt revner og sprækker, hvor der kan findes lidt føde.

Tidsmæssig fordeling

af Lille Vægmejer baseret på Naturbasens observationer:
Lille Vægmejer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lille Vægmejer - månedlig fordeling

Biologi

: Lille vægmejer er en typisk efterårsmejer, som findes på vægge og andre lodrette flader. Om dagen sidder den mere eller mindre uvirksom, men om natten går den på jagt; den føler sig frem og lusker byttet hen til munden med forbenene.

Parring og æglægning finder sted i løbet af efteråret. Hunnen har et læggerør, som hun borer ned i jorden, og æggene klækker det efterfølgende forår. Ungen gennemgår syv hudskifter, inden den er udvokset. Der er altså kun en årlig generation.

Det er en art, der ofte holder sig lidt for sig selv, muligvis fordi den kan risikere at blive føde for de større mejere?

Levested

: Lille vægmejer findes især på mure og vægge, men den er også truffet på bare sandflader ude i den "rigtige" natur.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Toft, S, 2004: Mejerne. Natur og Museum 43(3) - Naturhistorisk Museum, Århus.

De senest indberettede arter i Naturbasen: