Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann

Kendetegn

: Fisken har en langstrakt krop med et forholdsvis stort hoved. Brystfinnerne er store. Rygfinnen begynder på højde med gællelåget og strækker sig langs hele ryggen, og rygfinnen går i et med halefinnen og gatfinnen. Der er dog et indhak i rygfinnen tæt ved halespidsen. Gattet befinder sig ca. 1/3 kropslængde fra spidsen af hovedet, så gatfinnen er lang. Fisken er meget smidig og ålekvabben svømmer ved stærke bugtninger af kroppen. Ålekvabben er en forholdsvis god svømmer, som har let ved at komme opad i vandsøjlen sammenlignet med andre bundfisk, og den svømmer fint, når den skal bevæge sig fra et sted til et andet. Farverne er brune med mørkere mønstre på siden. Huden er glat og slimet, og benene er grønne ligesom hos hornfisken.

Længden er op til 40 cm, men oftest ikke mere end 30 cm.

Ålekvabbe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lars Bindholt

Variation

: Ingen variation af betydning.

Forveksling

: Ålekvabben kan forveksles med tangspræl, men ålekvabben er længere, den har et langt større hoved, og den har aldrig tangsprællens sorte øjenpletter langs rygfinnens basis.

Udbredelse

: Ålekvabben findes fra den Engelske Kanal nordover til Svalbard og i hele Østersøen.
Ålekvabbe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ålekvabben kan observeres på lavt vand på alle tider af året, men om vinteren trække de fleste på dybere vand. Arten kan bedst observeres under flaske- eller snorkeldyk langs moler eller på vore kystnære stenrev. Ålekvabber er generelt sky, og selv om man bevæger sig roligt plejer de at flygte. Dog kan de miste noget af skyheden på dybere vand, dvs. fra 6-7 m dybde og nedefter.

Tidsmæssig fordeling

af Ålekvabbe baseret på Naturbasens observationer:
Ålekvabbe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ålekvabbe - månedlig fordeling

Biologi

: Ålekvabben parrer sig i sensommeren. Den føder levende unger og ungerne vokser i moderen til de når en en længde på 4-5 cm før de fødes midt på vinteren. Om efteråret er de gravide hunner lette at kende, hvis man ser dem, da deres bug er voldsomt udspilet på grund af ungerne, og hunnerne ligner mere haletudser i overstørrelse end den langstrakte slanke fisk, som ålekvabben almindeligvis er. Kuldets størrelse ligger på 20 - 100 unger. Ålekvabben lever af forskellige bunddyr.

Levested

: Ålekvabben lever i tangbæltet og kan også træffes i ålegræs. Den lever fra det lave vand ned til 40 m dybde ifølge litteraturen. På det lave vand ned til 6m dybde ser man ikke meget til dem. De skjuler sig og her er de mest nataktive. På dybere vand fra 6 m og nedefter begynder de efter egne observationer at være mere fremme og kan da også observeres hyppigt om dagen. Ålekvabben er glad for sten og anden hård bund, men er ikke afhængig af den, men den er afhængig af skjul.

Ålekvabben har det fint med brakvand og kan være særdeles hyppige i fjorde.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nielsen, L. Fisk i Farver, Politiken, 1991.

Uldal, A. Gyldendals guide til danske Fisk, Gyldendal,2003.

De senest indberettede arter i Naturbasen: