Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Ella Margrethe Bang Harders
    Foto: Ella Margrethe Bang Harders

Atlas

: Klokkelyng overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Klokkelyng er en stedsegrøn, 10 - 25 cm høj kirtelhåret dværgbusk. Stænglen er opret, med 3 til 6 mm lange, grågrønne nåleagtige blade i 4-tallige kranse. Bladranden er næsten helt indrullet, og levner kun en smal revne på undersiden.

De 5 til 9 mm lange rosa blomster sidder i korte klaser i toppen af grenene. De hængende blomster er 4-tallige og krukkeformede med 8 støvblade.

Bægerbladene er kirtelhårede. Kapsel håret. Velduftende. Kronen bliver siddende længe efter blomstringen og omslutter kapslen.

Klokkelyng
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ulf Bjerre

Variation

: Kan sjældent have hvide blomster.

Forveksling

: Ingen.

Udbredelse

: En vestlig, atlantisk art.

Almindelig i Nord- og Vestjylland, hist og her i øvrige Jylland og sjælden på Øerne. Ikke på Bornholm.

Klokkelyng - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hele året. Blomstrer i juli-september (oktober).

Tidsmæssig fordeling

af Klokkelyng baseret på Naturbasens observationer:
Klokkelyng - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Klokkelyng - månedlig fordeling

Biologi

: Danner store mængder af meget små frø, som spredes med vinden. Bestøves af langsnablede insekter.

Ofte ser man huller i de små blomster. Her har kortsnablede insekter gnavet hul i kronen for at komme ind til nektaren.

Levested

: Vokser på fugtig, kalkfattig tørve- eller sandbund. Hedekær, højmoser, fattigkær, klitheder og søbredder.

I bakket terræn kan man nogle steder se grænsen hvorfra og til klokkelyngen vokser.

På flade heder kan klokkelyngen findes i små tuer i lavninger.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den nye nordiske flora

De senest indberettede arter i Naturbasen: