:Længde 14-16 cm, vingefang 40-46 cm. Størrelse og form er nærmest som Hvidrygget Ryle, men med lige og tyndere, sort næb. De lange vinger rager tydeligt ud bag halen. Står horisontalt, og virker langstrakt med mindre, rundere hoved og stejlere pande end Almindelig Ryle. Set forfra er kroppen af form som en "tilspidset oval".
Mangler i alle dragter hvidt ryg-V.
Adult - Dragten er gulbrun med fine striber på brystet og ustribede, hvide flanker og bug. Har mørkebrun overside med lysskællede rande på alle fjer, hvilket giver en ensartet overside. Den lyse øjenbrynsstribe er bredest foran øjet, forstærket af lys tøjleplet. Har normalt mørk plet foran øjet, lys øjenring - og har desuden "underbid", da undernæbbets befjering går længere ud end på overnæbbet.
Er i flugten ret langvinget, og har kun svagt markerede vingebånd. Bagryg og halecentre er sorte, og bredere end andre rylers - dette giver i flugten et mørkt bagparti.
Ungfugl - har beigegult hoved og bryst. Oversiden grålig med jævnt lysskællet tegning, dannet af brede, hvide fjerspidser (som hos ung Krumnæbbet Ryle). Mangler tydeligt rødbrune toner. Har ofte jævnt stribet brunt brystbånd i kontrast til renhvid underside.
Stemme: Kaldet er et kort og rullende "krryyp", som ligner Krumnæbbet Ryles (men er mørkere og mindre ringende end dennes).
:Kan forveksles med ung Almindelig Ryle, men har kortere, lige næb, altid renhvide flanker og længere vinger. Desuden er den mørke overgump bredere og de lyse vingebånd smallere (kan helt mangle).
Hvidrygget Ryle - stående ungfugl af Bairdsryle adskilles bedst fra denne på Bairdsryles jævnt skællede overside, sorte næb, ustribede hvide flanker og gulbrune rande på tertiærernes inderdel.
Temmincksryle - er mindre med grålig overside, har hvid kile mellem gråt bryst og grå vingeforkant, kortere vinger og lyse ben.
Udbredelse
:Yngler i N-Amerika og NØ-Sibirien.
Hvornår ses den?
:De 3 danske forekomster ligger i august-september.
Overvintrer i S-Amerika.
Tidsmæssig fordeling
af Bairdsryle baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Yngler på græs- og klippeklædt tundra, ofte i bjerge.
Levested
:Uden for yngletiden ses fuglen ved søbredder og laguner med græsflader. Men også på strande, især ved tangbanker - dog sjældnere ved kysten end andre ryler; generelt på mere tør bund.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
