Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Per Thomassen
    Foto: Per Thomassen

Atlas

: Gederams overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En næsten glat indtil 150 (-200) cm. høj flerårig urt.

Stænglen bærer spredt siddende lancetformede blade og ender i en klase af store violetrøde (sjældent hvide) blomster.

Blomsterne er lidt uregelmæssige og har 4 smalle udstående bægerblade og 4 udstående kronblade med kredsrunde i spidsen udrandede plader.

Frugten er en kapsel, der ved åbningen frigører en masse bittesmå frø med frøuld, så de let spredes langt med vinden.

Gederams
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Mai Løbner Andersen

Forveksling

: Der er ingen oplagte forvekslingsmuligheder.

Storblomstret Gederams,Epilobium latifolium, har større blomster og betydelig lavere vækst og vokser på Island og Grønland, hvor også vores Gederams vokser.

Udbredelse

: Meget almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Gederams - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-primo september.

Tidsmæssig fordeling

af Gederams baseret på Naturbasens observationer:
Gederams - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gederams - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne.

Den har også en effektiv vegetativ formering med rodskud fra de vidtstrygende strygende rødder.

Etymologi:

Epilobium er en nydannelse af græsk: ion epi lobon - "blomst (viol) i spidsen af frugten" og hentyder til de oversædige blomster, der sidder i spidsen af den lange frugtknude.

Angustifolium: smalbladet.

"Dueurt" (hvilken slægt Gederams sædvanligvis placeres i) er nok en forvanskning af "dunurt" sigtende til den rigelige frøuld.

Gederams er lånt fra norsk, tidligere kaldtes den "Smalbladet Dueurt".

Levested

: Skovlysninger, lysåbne, ruderater, overdrev, gamle haver, ekstensivt drevne parker. Som regel på steder, der er rige på plantetilgængeligt kvælstof, men kummerformer på mere næringsfattige steder er almindelige.

Dens rødder har været spist i trængselstider, og de unge, sprøde skud har været spist som "asparges".

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).

De senest indberettede arter i Naturbasen: