:Længde 10-12 mm. Imago er overvejende gråbrun til olivenfarvet, samt i reglen mere karminrødlig på dækvingerne. Bagkropsrand og antenner med lysegult-sort mønster. Nymfen er gråbrun og i lighed med imago temmelig kraftigt behåret.
:Dækvingernes farve kan variere en del, fra karminrød til brunlig.
Forveksling
:Den kan især minde om Lille bærtæge (Holcostethus strictus) og den sjældne Purpurbredtæge (Carpocoris purpureipennis), samt evt. Gyvelbredtæge (Piezodorus lituratus) og Grøn bredtæge (Palomena prasina), når denne om vinteren har en brunlig farve. Den kan nemt dog skelnes fra alle disse arter ved de karakteristiske lysegule og sorte ringe på antennerne.
Udbredelse
:Den er stort set udbredt over hele landet og en af vore almindeligste bredtæger.
Hvornår ses den?
:Den kan træffes hele året, dog normalt i dvale om vinteren.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Bærtæge baseret på Naturbasens observationer:
:Den overvintrer som imago og parrer sig i foråret. Nymfer i juni-september. Den suger saft på mange forskellige planter og træffes især på læbeblomster, kurveblomster, hindbær og brombær, hvor den ofte efterlader en irriterende smag. Der er én årlig generation.
Levested
:Den findes på mange forskellige biotoper, både i det åbne land, i skovbryn og i haver, idet den klarer sig fint i kulturlandskabet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
