Figur 1. Figuren viser forskellen i hannernes bagkropsvedhæng ved almindelig kobbervandnymfe (Lestes sponsa) og sortmærket kobbervandnymfe (Lestes dryas).
:Sortmærket kobbervandnymfe er en stor og kraftig kobbervandnymfe med små mørke til sorte vingemærker. Hannerne er tydeligt blåpudrede på bagkroppens første og sidste to led. Bagkroppens 2. led er dog kun blåpudret på den første halvdel. Hannernes nederste bagkropsvedhæng er kraftige og bøjer ind mod hinanden i en 90 graders vinkel (se figur 1). Hunnerne er udstyret med en meget kraftig læggebrod.
:Sortmærket kobbervandnymfe kan nemt forveksles med andre kobbervandnymfer. Står man med et typisk eksemplar i hånden er der imidlertid en række entydige karakterer. Det bedste kendetegn er for hannernes vedkommende det karakteristiske bagkropsvedhæng (se figur 1). Også blåpudringen på 2. bagkropsled på udfarvede eksemplarer giver et godt fingerpeg om arten. Et godt kendetegn til at adskille hunner af sortmærket fra hunner af almindelig kobbervandnymfe er, at sortmærket er farvet metallisk grøn på siden af prothorax. Står man med en hun i hånden bliver man ofte overrasket over hvor stor og kraftig arten er og dette gælder ikke mindst læggebrodden.
Udbredelse
:Sortmærket kobbervandnymfe er vidt udbredt i Danmark, men givetvis en overset art. Der er relativt mange iagttagelser fra østdanmark, men arten bør kunne findes flere steder i Nord-, Vest- og Sønderjylland.
Hvornår ses den?
:Sortmærket kobbervandnymfe kan ses på vingerne fra først i juni til sidst i august.
Tidsmæssig fordeling
af Sortmærket Kobbervandnymfe baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Sortmærket kobbervandnymfe er god til at kolonisere nye vandhuller. Den kan således dukke op i temporære vandansamlinger og leve der en sæson eller to hvorefter den igen kan forsvinde, hvis forholdene ændrer sig til det ugunstige. Sortmærket kobbervandnymfe har i stil med de andre kobbervandnymfer en et-årig livscyklus.
Levested
:Sortmærket kobbervandnymfe foretrækker helt eller delvist sommerudtørrende stillestående vande. Det kan være alt lige fra moser, næringsrige vandhuller på marker og større søers vegetationsrige bredzoner, hvor vandet stille og roligt trækker sig tilbage i løbet af sommerhalvåret. Arten forekommer også i brakvand.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
