Figur 1. Figuren viser forskellen i udbredelsen af blå og sort på 8. bagkropsled set fra siden, ved hanner af Lille rødøjet vandnymfe og Rødøjet vandnymfe. Ved Rødøjet vandnymfe er siden af 8. bagkropsled helt, eller næsten helt sort. Ved Lille rødøjet vandnymfe er siden af 8. bagkropsled overvejende blå. Figur af Kim Biledgaard.
:Udfarvede hanner af Lille Rødøjet Vandnymfe har røde øjne, lyse vingemærker og med tydelig blå farve på bagkroppens 9. led. På bagkroppens 10. led ses et tydeligt sort kryds. Hunner er generelt mørke, uden røde øjne men med tydelige antehumerale striber.
:Lille Rødøjet Vandnymfe forveksles let med den noget større Rødøjet Vandnymfe. Ofte ses arterne på afstand ude over vandet eller hvilende på vegetationen på vandfladen. I kikkert kan man med lidt held se hannens karakteristiske sorte kryds på bagkroppen, som Rødøjet Vandnymfe mangler.
Man kan bruge udbredelsen af blå og sort på siden af 8. bagkropsled til at skelne mellem hannerne. Ved Rødøjet Vandnymfe er siden af 8. bagkropsled helt, eller næsten helt sort. Ved Lille Rødøjet Vandnymfe er siden af 8. bagkropsled overvejende blå (Se figur 1).
Hunnerne kan også let forveksles med andre vandnymfer, men kombinationen af ensfarvede lyse vingemærker, antehumerale striber og mangel på lyse pletter ved øjnene fortæller, at det sandsynligvis er en Lille Rødøjet Vandnymfe man kigger på.
Udbredelse
:Lille Rødøjet Vandnymfe blev opdaget i Danmark på Falster i 2001. Den har siden bredt sig hos os. Den er nu primært udbredt på Fyn, Sjælland og en række mindre øer. Den er dog også ganske udbredt i Østjylland, mens fundene stadig er noget mere spredte i Vestjylland og nord for Limfjorden.
Hvornår ses den?
:Lille Rødøjet Vandnymfe flyver fra midt i juni og til starten af september.
Tidsmæssig fordeling
af Lille Rødøjet Vandnymfe baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Lille Rødøjet Vandnymfe bruger meget tid over vandet, hvor den gerne ses flyve hurtigt, retlinet og lavt. Arten hviler sig gerne på flydebladsvegetation.
Levested
:Lille Rødøjet Vandnymfe træffes gerne i stillestående, lavvandede og vegetationsrige vandhuller og søer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
