:En af vore største guldsmede. Kropslængde 67-74 mm. Blå mosaikguldsmed har meget brede skulderstriber, en karakter den kun deler med grøn mosaikguldsmed. Siden af forkroppen er grøn, afbrudt af halvanden mørke striber. Hannens bagkrop er mørk med gule, grønne og blå tegninger; hunnens bagkrop er mørk med grønne tegninger. Den ligner de øvrige Mosaikguldsmede, men blå mosaikguldsmed kan altid kendes på, at på tværs af oversiden af de to bageste bagkropsled er der et sammenhængende og ensfarvet lyst felt, modsat de øvrige bagkropsled hvor de lyse tegninger udgør små usammenhængende pletter. De blå eller grønne farver på de sidste bagkropsled lyser op og ses så tydeligt, at det ofte er muligt at bestemme dyr selv på stor afstand.
Den flyver med stor behændighed og en hastighed af 25-30 km/t., mens den fanger insekter i en fangkurv, som den former med benene. Byttet ædes i luften - så det knaser.
:Nyudviklede individer er meget lyse og svage i farverne, og kan virke meget gule og brune.
En sjælden gang kan rygpletterne på de voksne blå mosaikguldsmeds to bageste led faktisk være mere eller mindre opdelt - lidt i stil med de øvrige plettede mosaikguldsmede. Hos enkelte hanner bliver de af rygpletterne, der typisk er lysegrønne, i stedet lyseblå. (Oplysn. Mogens Holmen)
Forveksling
:Eftersom hunnen af Blå Mosaikguldsmed er GRØN, knytter den mest oplagte forvekslingsmulighed sig til Grøn Mosaikguldsmed. Grøn mosaikguldsmed har ikke de sammenhængende lyse felter på de to bageste bagkropsled, det er en karakter unik for blå mosaikguldsmed. Desuden kendes grøn mosaikguldsmed på, at forkroppens sider er ensfarvet gulgrønne uden tværbånd.
Den kan ved første øjekast også forveksles med stor kejserguldsmed. Stor kejserguldsmed er ensfarvet grøn på skuldre og på siden af forkroppen. Mønstret på bagkroppen af stor kejserguldsmed er ved nærmere eftersyn meget anderledes end ved blå mosaikguldsmed.
Udbredelse
:Blå mosaikguldsmed er almindeligt forekommende i hele landet.
Hvornår ses den?
:Den flyver fra slutningen af juni til midt i oktober og er således en af de sidste guldsmede, der er på vingerne om efteråret. Den ses dog mest fra midten af juli og frem til begyndelsen af september.
Tidsmæssig fordeling
af Blå Mosaikguldsmed baseret på Naturbasens observationer:
:Den er 2-3 år om sin udvikling: ægudviklingen varer knap 1 år (æggene overvintrer og klækkes det følgende forår), og larveudviklingen varer normalt godt 1 - 2 år.
Den flyver med stor behændighed og en hastighed af 25-30 km/t., mens den fanger insekter i en fangkurv, som den former med benene. Byttet ædes i luften - så det knaser.
Levested
:Yngler i de fleste slags stillestående vande. Mange af dens ynglelokaliteter er ganske små og den yngler således gerne i små, lunt beliggende havedamme, regnvandsbassiner og branddamme.
Den flyver ofte langt fra vand, jager gerne langs hegn, skovstier og i skovlysninger.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.