:Brun mosaikguldsmed har en kropslængde på ca. 70-77mm. Kroppen er gennemgående brun og vingerne har et tydeligt gyldenbrunt skær. Øjnene er brune/gule, dog med blåt skær ved kønsmodne hanner. Der er to tydelige lysegule bånd på siden af forkroppen. På oversiden af bagkroppen er der parvise små lyse pletter, og på siden af bagkropsleddene blå felter.
:Hvis brun mosaikguldsmed kan forveksles med nogle andre må det være kileplet-mosaikguldsmed. Kileplet-mosaikguldsmed har samme brune grundfarve og to lyse bånd på forkropsiden men der hører ligheden også op. Kileplet-mosaikguldsmed har:
- klart grønne øjne,
- klare vinger,
- intet blåt på sig overhovedet og
- en gule kileplet på det andet bagkropsled og ellers er bagkroppen jævnt brunt farvet.
Som regel vil den brune grundfarve hos kileplet-mosaikguldsmed også være en lysere farve end hos Brus mosaikguldsmed.
Af andre store brunlige guldsmede kan nævnes brun kejserguldsmed og lille kejserguldsmed der begge har et tydeligt bredt blåt bånd på andet bagkropsled. Disse arter skal man dog som hovedregel ikke forvente at se; lille kejserguldsmed findes på få lokaliteter på Bornholm og er truffet i Nordsjælland; brun kejserguldsmed er en tilflyvende strejfgæst (med flere registreringer i sommeren 2019).
Udbredelse
:Brun mosaikguldsmed er vidt udbredt i hele landet.
Hvornår ses den?
:Brun mosaikguldsmed er på vingerne fra midten af juni til starten af oktober. Hovedvægten af forekomsten er i juli og august.
Tidsmæssig fordeling
af Brun Mosaikguldsmed baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Hunnen lægger æg ved at bore dem ind i flydende plantemateriale, levende som dødt halråddent materiale; stængler, grene og træstammer. Udviklingen til adult tager 2-3 år.
Levested
:Brun mosaikguldsmed forekommer i alle slags stillestående ferske vande, ofte steder med relativ meget vegation. De voksne ses ofte fouragere langt fra ynglelokaliteterne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
