:Nikkende Kobjælde er en flerårig tuedannende, smuk urt på 10- 40 cm.
Blomsten sidder enkeltvis og er smalt klokkeformet og nikkende. De 6 violette blosterblade har tilbagebukkede flige, er silkehårede og noget længere end de talrige gule støvblade. Bladene er grundstillede, stilkede og fjersnitdelte.
Blomterstænglerne er ugrenede og enblomstrede med en krans af højblade under selve blomsten. Plantestænglerne - vokser indtil flerdobbelt længde under frugtmodning.
Frøstanden er lige så let genkendelig som selve den violette blomst. Frøstanden ligner en pudderkvast; de enkelte nødder er hårede og har en 5-6 cm lang fjerlignende griffel.
Frøstanden er ved modning ikke nikkende som blomsten, men opretstående.
:Blomsten er sjældent gulgrønlig eller hvid. Kan danne hybrider med Opret Kobjælde; dette er dog meget sjældent.
Forveksling
:Kan forveksles med Opret Kobjælde; denne er dog, som navnet siger, næsten opret ved blomstring og mere blåviolet end Nikkende K. Højbladene på Opret K. er mere trådlignende end på Nikkende K., der virker mere brede. Nikkende K. har marvfyldt, massiv stængel, hvor Opret K. har hul stængel.
Man kan hurtigt adskille Nikkende og Opret Kobjælde på følgende måde:
Tryk let på stænglen forneden: hvis den er massiv og ikke giver efter, så Nikkende Kobjælde; hvis den er hul og giver efter, så Opret Kobjælde.
Udbredelse
:Hist og her i Nordjylland, det nordlige og vestlige Sjælland, ellers sjælden eller fraværende.
Hvornår ses den?
:Planten blomstrer i april-maj og står med den karakteristiske frøstand til ind i juni.
Det er ikke unormalt at finde blomstrende planter sent på året -i september og sågar oktober kan findes "vildfarne" Kobjælder.
Tidsmæssig fordeling
af Nikkende Kobjælde baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Nikkende Kobjælde er en flerårig urt med en dybtgående pælerod. Nødderne spredes ved vind- og dyrespredning.
Planten er svagt giftig og skarptsmagende af bl.a. stoffet anemonol og undgås af græssende dyr.
Kobjælder har været anvendt som plantemedicin, bl.a. mod migræne, bronkitis, hjertelidelse, hudsygdomme og vorter.
Levested
:Nikkende Kobjælde vokser på åben, kalkholdig sand- eller grusbund. Kendt især fra overdrev, bakker og skrænter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
