:Lille skallesluger har en længde på 38-44 cm og et vingefang på 55-69 cm. Det er en lille skallesluger på størrelse med hvinand og nok en af de flotteste fugle i Danmark. Hannen er helt hvid med sorte tegninger og sort maske. I flugten ses, at hannens ryg og vingespidser er sorte. Hunnen er grålig og har et brunt hoved med hvide kinder og sort maske.
:Lille skallesluger kan i sjældne tilfælde hybridisere med hvinand og kaldes så en hvinsluger.
Forveksling
:Hunnen kan minde om en lille hvinandehun, men modsat lille skallesluger har denne et helt brunt hoved. Hannen kan i flugten kendes fra hvinand på det hvide hoved.
Udbredelse
:Lille skallesluger yngler primært i Sibirien og det nordlige Rusland. Et par tusinde par yngler i det nordlige Skandinavien. Den samlede vinterbestand i Nordvesteuropa er på ca. 30.000 individer, hvoraf hovedparten overvintrer i Holland. I sortehavet og det kaspiske Hav kan der overvintre op til 100.000 fugle.
Hvornår ses den?
:Lille skallesluger ankommer til Danmark i november-december og de fleste returnerer til yngleområderne i marts-april.
Tidsmæssig fordeling
af Lille Skallesluger baseret på Naturbasens observationer:
:Lille skallesluger lever at fisk som andre skalleslugere. Har som stor skallesluger og hvinand rede i hule træer eller redekasser.
Levested
:Lille skallesluger ses i Danmark ofte ved lavtvandede indlandskyster, i østdanske havne og i søer hvor den søger føde nær rørskoven. Normalt overvintrer ca. 500 lille skallesluger i Danmark, men nogle gange tælles der over 1000 på de landsdækkende midvintertællinger. Arten er mest hyppig i den østlige del af landet.
Trusler
:Tilføj tekst her...
Bevaringstiltag
:Lille skallesluger kan tilgodeses ved at sikre uforstyrrede raste- og fødesøgningsomåder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
