:Flyver i perioden juni-august, hvor hunnerne konstruerer en rede af tøndeformede lerceller, som de fylder med deres byttedyr, edderkopper. Her er larverne gemt og udvikles. Der kan være så mange som 14 celler i en rede. Byttet får tit benene amputeret for at gøre det lettere at flyve eller, som det oftere sker, slæbes hjem.
Redebygningsadfærden er temmelig kompleks sammenlignet med de fleste andre vejhvepse og viser den adfærdsmæssige alsidighed af hunhvepsene. Rederne er konstrueret i allerede eksisterende huller i forskellige situationer, fx er der observeret reder mellem sten, i murværk, i træstubbe (ofte i gamle billehuller), under bark, i sprækker i træstammer, i tomme galler af cynipid-hvepse og i tomme gange konstrueret af hvirvelløse dyr, herunder andre årevingedes reder. Hunnerne laver små, tøndelignende celler, som er lagt sidelæns. Disse er opbygget af små klumper af mudder hentet fra fugtige jordområder og transporteret til reden. Vand indsamles også særskilt til hjælp af redens bygning. Færdige reder kan bestå af ti eller flere celler arrangeret i en blok. Disse celler bliver derefter fyldt med en bred vifte af edderkoppearter, der fanges i vegetationen. En edderkop puttes i hver celle.
De hyppigste byttedyr består af edderkopper i familien Clubionidae, men det er også blevet registreret at de tager Gnaphosidae, Salticidae, Agelenidae, Thomisidae, Lycosidae, Segestriidae og Anyphaenidae. Dog kan vejhvepsens larve risikere at blive franarret sin madpakke, idet kleptoparasitten Vedguldhveps ( www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse ) kan finde på at lægge sit eget afkom i reden.
Levested
:Områder nær vandhuller og vådområder hvor ler til redene kan skaffes.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.