:24-36 mm. Læggebrod kort og bred. Ensfarvet grøn med små sorte prikker over hele kroppen. Spinkelt bygget. Vingerne, der er lange og smalle, strækker sig langt ud over bagkropsspidsen. Bagvingerne er noget længere end forvingerne.
Nymfen er i de små stadier grøn med brune og sorte tegninger. I de senere stadier er farven magen til de voksnes.
:Seglgræshoppe forveksles tit med Stor grøn løvgræshoppe, der er større og meget mere kraftigt bygget. Hunnen hos Stor grøn løvgræshoppe har også en meget lang og svagt nedadbøjet læggebrod der kan blive op til ca. 30 mm. Seglgræshoppens læggebrod er meget kort, bred og opadbøjet.
Phaneroptera nana ligner meget. Hos P. nana er pronotum dog højere end bredt, hos Seglgræshoppe er de bredere end højt. Phaneroptera nana er en sydligere art, der ikke er truffet i Danmark.
Udbredelse
:Seglgræshoppe blev fundet i Danmark for første gang i 2010 på Bornholm, og igen i 2010 ved Kirke Værløse, Sjælland. I 2012 blev den første etablerede bestand fundet ved Bøtø på Falster, og siden er koloniseringen af Danmark gået meget hurtigt. Den findes nu spredt på øerne, særligt mod sydøst. I Jylland er der stadig kun få fund, men grundet artens fantastiske spredningspotentiale må den formodes at kunne dukke op hvor som helst, og vil sandsynligvis blive et mere almindeligt syn i hele landet.
Hvornår ses den?
:Nymfen fra maj, den voksne fra sen Juli til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Seglgræshoppe baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Lever mest af planteføde, men tager også små insekter. Arten er en meget god flyver.
Levested
:Holder til i krat, på høje urter, små buske og træer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.