:Længde 38-42 cm, vingefang 60-67 cm. Lidt mindre og finere bygget end Troldand. Har en karakteristisk profil med lang, konkav pande og høj, spids isse; endnu mere udpræget end hos Taffeland. Næbbet er langt og gråt med kun selve neglen sort (de andre Aythya har hele spidsen sort).
Han er mørkt mahognibrun på hoved, hals og bryst, er mere rødbrun med gul tone på flankerne og er sortbrun på ryg og hale; hvid undergump er iøjnefaldende; smal, sort halsring svær at se; øjet er hvidt. I eclipsedragt (jun.-sep.) er den mere brun og kendes fra hun på det hvide øje.
Hun er mørkebrun med rødt anstrøg på hovedet og hvid undergump (ses også hos mange Troldænder). Brunt øje.
Ungfuglen ligner hun, men har utydelig, hvid undergump og mørke fjer på den hvide bug.
I flugt viser den hvidt vingebånd helt til den forreste håndsvingfjer (hos Troldand når det ikke ud på de 3 forreste), hvide vingeundersider, skarpt afsat, hvid bug adskilt fra skarpt afsat, hvid undergump.
Mest aktiv morgen og aften. Tilbringer dagen i hvile sammen med andre ænder. Vane med at søge føde nær bredvegetation gør, at arten ofte overses.
Stemme: Normalt tavs. Hunnen er om foråret meget støjende med troldandelignende, men en anelse højere err, err, err. Hannen har et kort tjuk eller tjuk-tjuk.
:Meget sjælden gæst her i landet. Der er registreret omkring 60 fund (af ca 65 individer) af arten i Danmark fra 1865 og til 15. maj 2012, hovedsagelig fra forår og sommer i den sydlige del af landet.
Tidsmæssig fordeling
af Hvidøjet And baseret på Naturbasens observationer:
:Reden ligger tit skjult blandt bredvegetationen. Fugtigt beliggende reder har en betydelig skål af græs og siv. Foret med dun og enkelte fjer.
Æglægning fra tidligt i maj i syd eller tidligt i juni i nord. Ét kuld. Normalt 7-11 æg. Hunnen ruger i 25-27 dage.
Føden består især af frø og planter, i mindre grad af små vanddyr.
Levested
:Yngler ved søer, damme og enge med rørskove og frodig bredvegation dvs. i samme biotop som Taffeland. I mindre flokke end denne og normalt mere sky. Træffes i øvrigt ved mere åbne og langsomtflydende floder, lokalt ved fjorde og floddeltaer. I tilbagegang i området.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
