Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter  Andersen
    Foto: Peter Andersen
  • Fotograf: lars krogh
    Foto: lars krogh
  • Fotograf: Martin Liebermann
    Foto: Martin Liebermann

Kendetegn

: Længde 38-42 cm, vingefang 60-67 cm. Lidt mindre og finere bygget end Troldand. Har en karakteristisk profil med lang, konkav pande og høj, spids isse; endnu mere udpræget end hos Taffeland. Næbbet er langt og gråt med kun selve neglen sort (de andre Aythya har hele spidsen sort).

Han er mørkt mahognibrun på hoved, hals og bryst, er mere rødbrun med gul tone på flankerne og er sortbrun på ryg og hale; hvid undergump er iøjnefaldende; smal, sort halsring svær at se; øjet er hvidt. I eclipsedragt (jun.-sep.) er den mere brun og kendes fra hun på det hvide øje.

Hun er mørkebrun med rødt anstrøg på hovedet og hvid undergump (ses også hos mange Troldænder). Brunt øje.

Ungfuglen ligner hun, men har utydelig, hvid undergump og mørke fjer på den hvide bug.

I flugt viser den hvidt vingebånd helt til den forreste håndsvingfjer (hos Troldand når det ikke ud på de 3 forreste), hvide vingeundersider, skarpt afsat, hvid bug adskilt fra skarpt afsat, hvid undergump.

Mest aktiv morgen og aften. Tilbringer dagen i hvile sammen med andre ænder. Vane med at søge føde nær bredvegetation gør, at arten ofte overses.

Stemme: Normalt tavs. Hunnen er om foråret meget støjende med troldandelignende, men en anelse højere err, err, err. Hannen har et kort tjuk eller tjuk-tjuk.

Hvidøjet And
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hans Knakkergaard

Forveksling

: Især Troldand.

Udbredelse

: Yngler i Østeuropa og Asien.
Hvidøjet And - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Meget sjælden gæst her i landet. Der er registreret omkring 60 fund (af ca 65 individer) af arten i Danmark fra 1865 og til 15. maj 2012, hovedsagelig fra forår og sommer i den sydlige del af landet.

Tidsmæssig fordeling

af Hvidøjet And baseret på Naturbasens observationer:
Hvidøjet And - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hvidøjet And - månedlig fordeling

Biologi

: Reden ligger tit skjult blandt bredvegetationen. Fugtigt beliggende reder har en betydelig skål af græs og siv. Foret med dun og enkelte fjer.

Æglægning fra tidligt i maj i syd eller tidligt i juni i nord. Ét kuld. Normalt 7-11 æg. Hunnen ruger i 25-27 dage.

Føden består især af frø og planter, i mindre grad af små vanddyr.

Levested

: Yngler ved søer, damme og enge med rørskove og frodig bredvegation dvs. i samme biotop som Taffeland. I mindre flokke end denne og normalt mere sky. Træffes i øvrigt ved mere åbne og langsomtflydende floder, lokalt ved fjorde og floddeltaer. I tilbagegang i området.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Europas fugles reder, æg og unger v/Harrison, Gads Forlag 1977.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R 2004.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman, Madge og K.M.Olsen, Gads Forlag 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen: