:Længde 54 cm, vingefang 120 cm. Den mindste gås i Norden, lidt mindre end Knortegås. Lille, langbenet med mørk teglrød forhals og bryst og karakteristisk ansigtstegning med hvid plet foran øjet. Kroppen sort med to distinkte. hvide vingebånd, hvid gump og bred, hvid flankestribe. Selvom gåsen er umiskendelig, kan den være forbløffende svær at finde i det sort-hvide flimmer i flokke af f.eks. bramgæs den hvide plet ("hvinandeplet") bag næbbet og de hvide flanker er de tydeligste kendetegn.
Ungfugle er generelt svagere tegnet, med lille, eller næsten manglende, rustrød kindplet. De har mere bruntonet hals, bredere hvide hovedtegninger og flere antydede, hvide vingestriber.
I flugten er det især den mørke bug samt den korte, plumpe hals, man på afstand lægger mærke til.
Går meget hurtigt og let under fouragering. Træffes mest sammen med bramgæs, men også med knortegæs.
Stemme: Et skingert, staccato kik-uik i-lyde dominerer, f.eks. ki-kvi.
Jizz: Hvis man i en flok af f.eks. bramgæs opdager en fugl med mørkt rustrød hals og bryst er det sandsynligvis en Rødhalset Gås.
:Melanistisk type kendt; er sandbrun med lysere, rødtonet ansigt.
Hybrider med Bramgås er kendt.
Forveksling
:Tilføj tekst her...
Udbredelse
:Det nordvestlige Sibirien, de fleste på Taimyr.
Lokalt almindelig i vinterkvarterer ved Sortehavets nord- og vestside og på Balkan (op til 60.000). Tidligere almindelig ved Kaspiske Hav (med trækbevægelser til Irak), men nu sjælden. Overvintrer på åbne stepper, stub- og kornmarker.
Hvornår ses den?
:En sjælden fugl i Norden. Ses på træk og (i milde vintre) som overvintrende i Danmark. Her registreres ganske få eksemplarer årligt langt de fleste i den vestlige del af Jylland.
Næsten alle rødhalsede gæs trækker om efteråret sydover. Trækket fra Nordvestsibirien foregår øst for Uralbjergkæden langs de russiske floder. De fleste overvintrer i den nordlige del af Sortehavsområdet. Nogle ganske få slår følge med bram- og knortegæs vestover og passerer Finland, Sverige og Danmark.
Tidsmæssig fordeling
af Rødhalset Gås baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Æder græs og andre planter.
Levested
:Yngler i småkolonier på arktisk tundra ved kyster og flodmundinger, ofte med store rovfugle som storfalke som beskyttere.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
