:Pilebladet spiræa er en 1,5 m høj busk med
mange tætte ris. Grenene er næsten uden hår og gulbrune.
Bladene er 4-7 cm, græsgrønne, glatte, lancetformede og
savtakkede1. Undertiden er der hår på strengene på
bladene. De lyserøde blomster er samlet i en tæt 4-12 cm
slank top.
:Pilebladet spiræa forveksles ofte med Rævehale-spiræa. De to arter er
kendt for at hybridisere.
Udbredelse
:Pilebladet spiræa er introduceret til Danmark som prydplante og
stammer oprindeligt fra Sydøsteuropa og Nordøstasien. Den er
plantet på Ålholm mellem 1795 og 1811, i Forsthaven 1845 og på
Moesgård i 1850. Arten findes hist og her i Danmark. Fra 2001-2013 er
den blevet registreret 10 steder i Danmark. I Atlas Flora Danica er der
lavet undersøgelser af Pilebladet spiræa coll. De viser, at arten primært
findes i de indre dele af landet, hvilket tyder på, at den ikke er tilpasset
kystklimaet. Arten findes hist og her i Danmark, forekomsten af
Pilebladet spiræa for 2001-2013 var, at den blev observeret på 10
lokaliteter.
Hvornår ses den?
:Tilføj tekst her...
Tidsmæssig fordeling
af Pilebladet Spiræa baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
