Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Krogh
    Foto: Peter Krogh
  • Fotograf: Ebbe Kristensen
    Foto: Ebbe Kristensen
  • Fotograf: Christian Sørensen
    Foto: Christian Sørensen

Atlas

: Podabrus alpinus overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 11-15 mm. Farven er meget varierende. De mest lyse individer er næsten helt brungule. Følehornene og benene er ofte delvist mørke. Normalt er pronotums midte og hovedets bagparti sort. Dækvingerne er undertiden helt sorte.

Hovedet har fremstående øjne og er bagtil stærkt halsformet indsnøret. Pronotum er tydeligt smallere end dækvingerne og har svagt indbuet bagrand samt tandformet fremstående baghjørner. Dækvingerne er lange og parallelsidede med fin behåring.

Hos hannen er øjnene stærkere hvælvet end hos hunnen, og hovedet er derfor over øjnene ca. så bredt som pronotum, hos hunnen tydeligt smallere end pronotum.

Podabrus alpinus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Gerner Jensen

Forveksling

: Kan ved første øjekast ligne flere andre blødvinger alt afhængig af farven, men hovedets form er karakteristisk for arten. Har man samtidigt bemærket pronotums svagt indbuede bagrand og tandformet fremstående baghjørner, kan man være sikker på, at det er den.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle landsdele på nær Nordvestjylland.
Podabrus alpinus - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Slutningen af maj til midten af juli.

Tidsmæssig fordeling

af Podabrus alpinus baseret på Naturbasens observationer:
Podabrus alpinus - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Podabrus alpinus - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er tilknyttet skove, hvor den kan findes på løvet af træer og buske eller på blomster.

Levested

: Løvskove
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Viktor Hansen, 1938: Danmarks Fauna 44 - Biller X. Blødvinger, klannere m.m.

De senest indberettede arter i Naturbasen: