:Længde: 4,5-5 mm. Kroppens farve er varierende. Ofte er den brunrød med gullig behåring, men den kan også være sort eller brungul og have rødlig behåring.
Kroppen er aflang og ret hvælvet. Følehornene er 11-leddede med en 3-leddet kølle. Hovedet er meget smallere end pronotum, øjnene er relativt store og når betragtet oppefra mindst så lange som 1.-4. følehornsled tilsammen. Pronotum er på det bredeste sted næsten dobbelt så bredt som det på midten er langt. Dækvingerne er lidt bredere end pronotum.
:Familiens eneste anden art, Hindbærbille (Byturus tomentosus), forveksles ofte med B. ochraceus. Hindbærbille kendes på at have mindre øjne, som kun er ca. så lange som 1.-3. følehornsled tilsammen. Derudover har den et smallere pronotum, som kun er 2/3 bredere end det på midten er langt.
Hindbærbille er også meget varierende i farven, men den har ikke eller kun meget sjældent rødlige dækvinger. Desuden er den mindre, idet den måler 3,8-4,3 mm.
Udbredelse
:Arten er kendt fra alle landsdele og er de fleste steder meget almindelig. I Vest- og Nordvestjylland er den dog mere spredt forekommende.
Hvornår ses den?
:Maj-juli, specielt i sidste halvdel af maj og starten af juni.
Tidsmæssig fordeling
af Storøjet Hindbærbille baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Larven lever i Feber-Nellikerod. Det voksne dyr kan træffes på blomsterne af værtsplanten samt en lang række andre planter, heriblandt arter af Ranunkelfamilien, mælkebøtter mm.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
