Bredrygget Moseløber

Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Morten Kofoed-Hansen
    Foto: Morten Kofoed-Hansen

Atlas

: Bredrygget Moseløber overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 3-4 mm.

Hovedet er sort. Pronotum har mere eller mindre udbredt mørkt midtparti og brungule sider. Dækvingerne er brungule, hver med en stor sort plet bagtil, som normalt lader sømmen og sideranden fri. Følehornene er sorte med brungul rod. Benene er brungule, ofte dog delvist mørkere.

Hovedet er meget smallere end pronotum. Pronotum har en meget fin midtfure, baghjørnerne er stumpvinklede og afrundede. Rodgruberne har spredt og ofte noget utydelig punktur, rodpartiets midte er ikke punkteret.

Dækvingernes striber er ret fine, 3. stribemellemrum har bag midten et indstukket punkt.

Foto i høj kvalitet (kan klikkes op i stort): danbiller.dk/beetle/4080

Bredrygget Moseløber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Andreas Boe

Forveksling

: Ligner især Almindelig moseløber (Acupalpus meridianus), som dog adskiller sig ved at pronotum har tydelig midtfure og kraftigere punkteret rodparti, også på midten. Derudover er pronotum kraftigere tilsmalnet bagud og næsten ensfarvet sort eller brunsort. Dækvingernes striber er lidt kraftigere end hos Bredrygget Moseløber. Foto i høj kvalitet: danbiller.dk/beetle/4079

Rødhalset Moseløber (Acupalpus flavicollis) adskilles ved at have ensfarvet rødgult pronotum. Derudover er benene lysere gule og 3. stribemellemrum har ikke et instukket punkt bag midten. Foto i høj kvalitet: danbiller.dk/beetle/4078

Vores 2 Trichosellus-arter kan måske ligne lidt ved første øjekast, men de adskiller sig på flere punkter. Blandt andet er dækvingernes sorte plet anderledes formet og/eller svagere afgrænset. Derudover er pronotum lidt anderledes formet, med tydeligere midtfure og kraftigere punkteret rodparti: danbiller.dk...Trichocellus

Udbredelse

: Arten er kendt fra alle dele af landet og er almindelig.
Bredrygget Moseløber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kan findes året rundt, men ses i størst antal i foråret.

Tidsmæssig fordeling

af Bredrygget Moseløber baseret på Naturbasens observationer:
Bredrygget Moseløber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bredrygget Moseløber - månedlig fordeling

Biologi

: Foretrækker fugtig og åben eller let skygget bund.

Levested

: Oftest i sumpvegetation langs søer og vandløb.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 76 - Biller XXIV. Sandspringere og løbebiller.

Den danske rødliste:

bios.au.dk...

De senest indberettede arter i Naturbasen: