:Længde: 9-13 mm. En smal og langstrakt bille med lange ben. Følehornene og benene er brungule med sorte lårspidser. Kroppen er brunsort, på dækvingerne med gullige tegninger bestående af et skråt bagudrettet bånd fra skulderen til sømmen, en plet omkring midten og en spidsplet.
Følehornenes 3. led er ca. dobbelt så langt som 2. led. Pronotum er lidt længere end bredt og lidt smallere end hovedet over øjnene. Dækvingerne har punktrækker der kun er tydelige til lidt forbi midten.
:Den sjældne Husmyrebille (Opilo domesticus) ligner meget, men den har punktrækker der er tydelige næsten helt til spidsen og følehornenes 3. led er kun lidt længere end 2. led. Den er desuden kun fundet indendørs i huse, lagerbygninger og lignende. Er dyret fundet i det fri og ikke i umiddelbar nærhed af bebyggelse, vil det i praksis altid være Løvtræsmyrebille.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele på nær Vestjylland og Nordvestjylland. I Sønderjylland er den ikke fundet efter 1900. Ret udbredt i de østlige egne, mens den i Jylland og på Fyn er sjælden.
Hvornår ses den?
:Primært april-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Løvtræsmyrebille baseret på Naturbasens observationer:
:Lever på udgåede eller døende stammer og grene af løvtræer. Her lever den af larver af vedborende insekter. Arten er nataktiv, men kan om dagen blandt andet findes under bark.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
