Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

Atlas

: Stenus cicindeloides overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 5,3-5,8 mm. Kroppen er sort. Lårenes inderste halvdel og ofte også skinnebensspidserne er gullige, den resterende del af benene er sort. Kæbepalperne og følehornene er gullige, sidstnævnte oftest lidt mørkere mod spidsen.

Forkroppen er tæt og meget groft punkteret. Hovedet er en anelse bredere end pronotum og tydeligt smallere end dækvingerne. Pronotum er ca. så langt som bredt. Dækvingerne er langs sømmen lidt længere end pronotum. Bagkroppens sider har ikke tydelige kanter, undtagen helt fortil. Bagfødderne er betydeligt kortere end bagskinnebenene. 4. fodled er tydeligt tvelappet.

Stenus cicindeloides
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Forveksling

: De største forvekslingsmuligheder vil være Stenus solutus og similis, som ved første øjekast ligner en del og har næsten samme størrelse. Begge har dog meget finere punkteret forkrop. S. solutus adskilles yderligere ved at have mere tydelig hvid behåring og mere bleggule ben med mindre sort farvetegning. S. similis adskilles yderligere ved at have sort 1. følehornsled og ved at kun knæene er sorte.

Udbredelse

: Arten er almindelig og fundet i alle landsdele.
Stenus cicindeloides - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten kan findes året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Stenus cicindeloides baseret på Naturbasens observationer:
Stenus cicindeloides - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stenus cicindeloides - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er som mange andre arter i slægten nært tilknyttet fugtig bund. I forbindelse med oversvømmelse søger dyrene op i vegetation eller bliver skyllet i land i opskylsbunker, hvor de ofte kan findes i antal. I varmt vejr er de ofte aktive og kan da ses løbe i vegetationen.

Levested

: Moser, bredder af søer og vandhuller samt andre fugtige naturtyper.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, Victor, 1951: Danmarks Fauna 57, Rovbiller 1. del.

De senest indberettede arter i Naturbasen: