:Knopsvanen er Danmarks nationalfugl. Den har en kængde på 145-160 cm og et vingefang 220-240 cm. Vægten kan være op til 16 kg og dermed er knopsvanen Danmarks tungeste fugl. Næbbet er tydeligt rødt og med en sort knop nær panden ved næbbasis. Når svanen svømmer har den halsen bøjet i en S-form. Halen holdes løftet fra vandoverfladen og er relativ lang og spids. De juvinile (ungerne) er gråbrune i fjerdragten. Når knopsvanen flyver giver vingeslagene en syngende lyd der kan høres på lang afstand.
:Knopsvanen kan forveksles med sangsvane og pibesvane. Disse har dog gult og sort næb og er uden pandeknop.
Udbredelse
:Knopsvanen er udbredt og almindelig i hele landet.
Hvornår ses den?
:Knopsvanen er den mest almindelige danske svane og kan ses hele året. Om vinteren kommer tusinder af trækgæster til landets lavtvandede kystområder og Danmark er derfor et af de vigtigste områder for knopsvanen.
Tidsmæssig fordeling
af Knopsvane baseret på Naturbasens observationer:
:Knopsvanen lever af vandplanter. I juli-august fælder den sine svingfjer og er i 6-7 uger ikke i stand til at flyve. I denne periode er det vigtigt for fuglene at have uforstyrrede vandflader med rigeligt føde. Pandeknoppens størrelse er bestemt af mængden af føde og bestemmer den sociale rangorden. Fugle med størst knop har lettest ved at finde en mage.
Levested
:Knopsvanen yngler i lavtvandede fjorde, kyster, søer og moser. Når fuglene fælder deres svingfjer i juli-august og i hele vinterhalvåret lever knopsvanerne i store flokke i lavvandede kystområder med ålegræs, havgræs og anden vegetation.
Trusler
:Menneskelige forstyrrelser i fælde-og vinterperioden. Mindre føde (vandplanter) i lavtvandede områder på grund af tilførslel af næringsstoffer som hæmmer vandplanternes vækst.
Bevaringstiltag
:Knopsvanen er følsom i fældeperioden hvor den ikke kan flyve, samt om vinteren. Derfor er det vigtigt at sikre uforstyrrede fælde- og fourageringsarealer. Desuden kan arten hjælpes ved at begrænse udledningen af næringsstoffer og dermed sikre fødeudbuddet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
