:Finhvalen er slank og sort eller mørkegrå med hvid underside. På den højre side er der dog nogle grålige aftegninger. Den hvide tegning på den højre kæbe er et af de typiske kendetegn på en finhval. Rygfinnen er lav og placeret langt tilbage, og på bugen er der 50-100 bugfurer. Finhvalens blåst kan være 6 meter høj og langstrakt.
Finhvalen er på op til 27 meters længde det næststørste nulevende dyr på jorden, idet kun blåhvalen overgår den. Finhvalen er desuden en at de hurtigst svømmende hvaler og svømmer op til 32 km/t og nogle helt op til 40 km/t.
:Finhvalen kan muligvis forveksles med Blåhval eller Sejhval.
Udbredelse
:Finhvaler findes over hele kloden og er almindelige bl.a. i Nordatlanten. Finhvalen er almindeligt udbredt i de grønlandske farvande fra maj og til først på vinteren mod nord op til omkring Uummannaq.
Hvornår ses den?
:Det ses ofte at en eller to finhvaler opholder sig flere måneder i danske farvande hen over sommeren, hvor de søger føde i bl.a. de østjydske fjorde.
I Juni måned, 2010 strandede en gammel Finhval ved Vejle Fjord. Der er snak om at det er den ældste obduceret hval i verden med en alder på over 120 år.
Senest er en 18,5 meter lang han, natten til den 23 Februar 2016, strandet ved Saltum Strand, 3 km Nord for Blokhus.
:Finhvalerne parrer sig i november måned, mens de opholder sig ved V-Grønland og i Davisstrædet. De trækker mod syd, når isen lægger sig. Finhvalerne lever normalt i mindre flokke.
Finhvalen æder fisk, blæksprutter og krebsdyr, som den sier fra vandet med barderne.
Levested
:Finhvalen træffes af og til i Skagerrak og indre danske farvande.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
